Pedagogical Perspectives on Play

Children's play and developmentChildren's play and developmentChildren's play and developmentChildren's play and development

The concept of play in Western society has become more and more in focus as a significant and effective medium for learning in day care and school institutions. The debate concerning the importance of play takes place on several levels, in different areas ranging from the political educational area, through the theoretical psychological–pedagogical area, to the area of everyday pedagogical praxis with children. In relation to this debate, the risk of losing the core meaning of play and reducing it to a learning instrument is a possibility and worth consideration.

There is a general tendency to emphasize the importance of play activity, not in itself, but in relation to learning, and consequently there is a risk of reductionism in the intent to make play a kind of “propeller” for more effective learning (Schousboe, Integrationsformer. In Udkast nr. 1., Copenhagen, 1989), reducing play substantially and essentially.

In this connection, it may thus be refreshing to focus on what adults can learn from children, that is, their thinking and self-organized play activities, in order to construct more children-oriented pedagogical frameworks and contexts. From a professional perspective, adults have the possibility and, according to children’s rights, the responsibility to take account of children’s perspectives including their points of view and concrete proposals in pedagogical praxis.

This article aims to look at play as a source of pedagogical inspiration with respect to play in itself, recognising its own essential characteristics. A methodological instrument in a cooperative perspective is presented as an example of pedagogical praxis inspired by the logic of social fantasy play.

Pedagogical Perspectives on Play, in: Children’s Play and Development, Springer ed.

Daniela Cecchin, juni, 2013

At udvikle livsduelighed

Fokus på fremtidens velfærdsudfordringer og samfundsmæssige innovation har skærpet opmærksomheden på børns læring og kompetenceudvikling. Ikke kun i relation til undervisningen men også i pædagogiske daginstitutioner.

Det er ikke kun faglige kompetencer, der efterspørges, men også viden og færdigheder inden for et bredere spektrum af kompetencer, der er med til at opbygge børns duelighed inden for livets mangfoldige virkeområder.

Faglige kundskaber som fx de aktuelt højt prioriterede sproglige kompetencer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige, hvis børn skal kunne udvikle sig til personlige stærke og handledygtige medborgere.

At kunne læse er selv sagt en basal forudsætning for at kunne tilegne sig kundskaber indenfor stort set alle fagområder. Men for at kunne klare livet er det lige så vigtigt, at børn udvikler evner, der bredt set favner hverdagslivets kompleksitet, personligt, socialt og kulturelt set. Det er det, der i Ny Nordisk Skole kaldes livsduelighed

Læs artiklen Rum til udvikling af livsduelighed på DCUMs hjemmeside

© Daniela Cecchin, maj 2013

Il sistema educativo danese

Il sistema educativo danese.

Intervista a Daniela Cecchin.

Addentrarsi in un altro sistema educativo richiede rispetto e sensibilità: proveremo a farlo con molta cautela consapevoli del fatto che le normali differenze tra una situazione e un’altra si moltiplicano quando non si condividono la stessa area geografica e la medesima tradizione sociale e culturale.

Nel nostro percorso ci sarà d’aiuto una guida d’eccezione, Daniela Cecchin, psicologa di origini italiane che da anni vive a Copenaghen. Daniela non solo ci ha accompagnato nella visita ai servizi in Danimarca, ma ha acconsentito ad aiutarci anche a risistemare le idee attraverso un’intervista a distanza nella quale abbiamo cercato di portare a sistema gran parte dell’interessantissima, ma davvero ingente mole d’informazioni, pareri e dati che ci sono stati forniti.

I servizi per l’infanzia sono parte integrante e autonoma della società del welfare danese che non devono essere confusi con il sistema scolastico e d’insegnamento formale.

Leggi il report di Maria Cristina Stradi (red.)
http://www.provincia.rimini.it/progetti/istruzione/mn_coord/copenaghen_27_10_2010/report.pdf

20130306-132908.jpg

Før og efter inklusion er integration

En forudsætning for at skabe inkluderende pædagogiske løsninger er at handle med integration som udgangspunkt og perspektiv. Ikke assimilerende, fragmenterende eller formel integration, men en form for fælles-skabende kooperativ integration.

Der er udviklet nuancerede begreber og opnået værdifulde resultater i praksis om integration i pædagogiske sammenhænge i Damnark og i udlandet. En integrerende pædagogik, med inklusion som indbygget element, bygger på en basal indstilling om at etablere betydningsfulde forbindelser mellem børnenes ligheder og forskelligheder.

I en integrerende pædagogik er indvidualitet og fællesskab hinandens forudsætninger. Inklusion af det enkelte barn i gruppen er ikke noget, der løses situationelt og umiddelbart når der opstår eksklusionsproblemer, men noget, der medregnes fra starten som en del af den fælles pædagogik og praksis for alle børn. 

Pædagogisk arbejde inspireret af den “Integrerende Baggrund” og børnenes spor er udtryk for en sådan integrerende pædagogik, der er indstillet på at forebygge social eksklusion.

Forside  

Den Integrerende Baggrund. Kompleksitet og integration… 

© Daniela Cecchin, januar 2013

2012 in review

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2012 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

600 people reached the top of Mt. Everest in 2012. This blog got about 9.900 views in 2012. If every person who reached the top of Mt. Everest viewed this blog, it would have taken 17 years to get that many views.

Click here to see the complete report.

Fremtidens pædagogik – bud på en vision

Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livduelighedsudviklende. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’. Den vil være søgende, muligheds-orienteret og skabende.

Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale.

Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse.

Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser.

Daginstitutioner vil i fremtidens samfund i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave. Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige.

Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer.

I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv. 

Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur .                                                                                                                                                             

I 2023 vil man læse at pædagoger:

har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

Læs artiklen Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker i BØRN&UNGE nr. 20 – FREMTIDSKIG

Daniela cecchin, november 2012

Pædagogers kreativitet – i barne og voksenperspektiv

Hvad er kreativitet i daginstitutioner og hvordan hænger den sammen med leg og fantasi? Hvilken betydning har de fysiske rammer og konkrete materialer for kreative processer i det pædagogiske arbejde med børn?

Det er spørgsmål, som pædagoger på BUPL’s kreativitetskursus har arbejdet med, både teoretisk og praktisk, gennem oplæg, konkrete øvelser, workshops og praksis-aktioner i egen institution. Undervejs er kursuslokalet blevet forvandlet af pædagogerne, der har brugt gulv, borde og vægge til kreative konstruktioner og installationer.

Det hele begyndte med en medbragt genstand, der symboliserer noget pædagogisk vigtigt og betydningsfuldt, som deltagerne brugte til at præsentere sig over for hinanden. I små arbejsgrupper blev genstandene  sat sammen til kreative værker ved hjælp af forskellige materialer fra kursets tingsamling.

Kreativitet handler om at skabe noget betydningsfuldt ved at forbinde og kombinere noget kendt på nye og ukonventionelle måder. Kombinatorik og forbundethed har været bærende principper i kursets praktiske del, der har ført til eksemplariske processer i material nyskabelse.

Kombinatorik værk

Kreativitetsaktionerne i egen institution er på kursets anden del blevet præsenteret og diskuteret til gensidig refleksion og inspiration.

Derefter er de medbragte dokumentationsmaterialer fra aktionerne i egen institution blevet bearbejdet og kreativt sat sammen i nye fælles gruppepræsentationer.

 

 

I pædagogernes afsluttende fremlæggelser omhandlede nogle af de pædagogiske erkendelser og refleksioner i forhold til det fremtidige arbejde med kreativitet følgende udsagn: 

  • SKABE LÆRINGSRUM OG MILJØER
  • Være åbne, lade børnene lege, undersøge og eksperimentere
  • HVOR GALT KAN DET GÅ?
  • AT SKABE ENERGI 
  • SKIFTES TIL AT LØFTE-STØTTE
  • Fleksibilitet blandt institutionspersonalet
  • Det fælles tredje – sammen om noget – relationer – eksperimenter
  • Kreativitet skaber relationer
  • KORT VEJ FRA IDÉ TIL HANDLING
  • SE MULIGHEDER I TID
  • AT FÅ SAT ORD PÅ DEN KREATIVE PROCES
  • AT VÆRE FÆLLES,  gøre noget sammen, finde fælles interesser
  • At se hinanden i et nyt lys
  • AT GÅ MED, at følge egne og andres ideer, gribe hinandens bolde og støtte op om ideer
  • Tilgængelige materialer
  • NYSGERRIGHED
  • SKABE TID OG MULIGHED – OVERSKRIDE “VOKSENTIDEN”

I pædagogperspektiv handler kreativitet om noget fælles og relationelt. Om at udrette noget konkret og betydningsfuldt sammen med andre kollegaer, for – og med børnene.  Kreativitet skaber relationer, udtrykker flere pædagoger. Det er noget de har erfaret både i voksenperspektiv gennem kursets øvelser, med de fælles kreative konstruktioner og i deres praksisaktioner i arbejdet med børnene.

Når pædagoger anvender ekspressive udtryksformer og bruger usædvenlige materialer, metoder og tilgange i pædagogisk praksis, kan børn i udsatte positioner bedre finde veje til at indgå i sociale relationer med andre børn. Legende og fantasiprægede aktiviteter overskrider mange af de begrænsninger, der ligger i de udsatte børns svagheder og mangler og skaber nye muligheder.

Pædagogerne har erfaret at kreativitet skaber betydningsfulde relationer. Og relationer skaber kreativitet, kunne man tilføje. For kreativitetens spire ligger netop latent i relationen med andre og andet, lige som et frø, klar til at springe ud, når det rigtige møde med materialer eller mennesker byder sig.

© Daniela Cecchin, oktober 2012