Fremtidens pædagogik – bud på en vision

Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livduelighedsudviklende. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’. Den vil være søgende, muligheds-orienteret og skabende.

Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale.

Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse.

Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser.

Daginstitutioner vil i fremtidens samfund i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave. Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige.

Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer.

I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv. 

Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur .                                                                                                                                                             

I 2023 vil man læse at pædagoger:

har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

Læs artiklen Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker i BØRN&UNGE nr. 20 – FREMTIDSKIG

Daniela cecchin, november 2012

Fremtidens daginstitutioner er udviklingsrum for leg, kreativitet og dannelse

I Danmark lever børn en stor del af deres liv i daginstitutioner. Det er i  vuggestuer og børnehaver, at børn etablerer deres første relationer med mennesker og verden uden for familien. Det er her, de møder andre børn og voksne, som er forskellige fra dem de kender hjemmefra. Her får de mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber og bliver udfordret personligt og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige.

Børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt i den tidlige barndom og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige både  her-og-nu og på længere sigt.

Daginstitutioner har derfor en afgørende betydning som sociale og kulturelle barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse.

Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier.

Læs hele artikel på DCUM’s hjemmeside
© Daniela Cecchin, september 2011

Når lederen lærer af børnene

I daginstitutionen Pilehaven i Frederikssund holder lederen møder med børnene. Børneledermøderne er en pædagogisk innovation, hvor man gennem forskellige former for udviklings- og styringslaboratorier søger nye former for dialog på tværs af systemer og deltagere, lige fra børnene i institutionen til de ansvarlige politikere på rådhuset.

Læs Nyhedsbrevet fra projektet  om hvordan man kan indgå i dialog med børn, på børnenes egne sprogformer  om forhold, der vedrører deres institutionelle hverdagsliv. Børn kan med rette inddrages  som “sagkyndige informanter”  og dialogpartnere i tilrettelæggelse af konkrete aktiviteter og projekter. Det er kærnen i arbejdet med den Integrerende Baggrund.

Men, kan børn også inddrages i mere overordnede sager og forhold, der omhandler deres individuelle og fælles liv som børn blandt andre børn og voksne i institutionelle kontekster? Kan børn indgå i mere udvidede dialogformer, der har ledelsesmæssige og styringsmæssige implikationer for deres udviklingsmuligheder så deres  stemmer  kan bringes videre i systemet?

Der er noget, der tyder på at børneledermøder tilfører nye synsvinkler, overvejelser og indfald, der beriger  lederens eget perspektiv på ledelse. Denne udvidede dialogiske tilgang i barneperspektiv kan på sigt føre til en demokratisering af ledelse og styring af pædagogiske institutioner.

© Daniela Cecchin, juni 2011

En kompas til at lede pædagogiske institutioner

At navigere i  komplekse  relationelle kontekster kræver evnen til at holde kursen rettet mod det væsentlige. BUPL har til dette formål udarbejdet en ledelseskompas.

BUPL’s ledelseskompas ser ledelse som relationer og tager udgangspunkt i begrebet pædagogfaglig ledelse.

At lede pædagogiske institutioner kræver specifik faglig indsigt i de logikker og grundforståelser, der kendetegner det pædagogiske arbejde med børn og unge.

God ledelse kræver relationel forståelse og evne til at skabe sammenhænge i den kompleksitet af relationer, der er hverdagen for ledere og medarbejdere i pædagogiske institutioner.

Læs rapporten: BUPL’s ledelseskompas

Rapporten er krevet af :

Daniela Cecchin

Marie Lørring Dahl

Mikael Wenneberg Johansen

Ulla Nielsen

Ledelse af pædagogfaglige ledere

1. BUPL’s undersøgelse af ledelse på områdeledelsesniveau, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem det daglige pædagogiske praksis- og ledelsesniveau og det kommunale ledelses- og styringsniveau.

Områdeledere er organisatorisk placeret længere væk fra den pædagogiske dagligdag end ledere i tidligere strukturer. BUPL har ønsket at undersøge, hvorvidt områdeledere fjerner sig fra deres professionsfaglige baggrund og bliver  generalistledere, der primært beskæftiger sig med med administrativ og økonomisk ledelse.

Resultaterne viser at lederne i høj grad bruger deres pædagogfaglige viden og erfaring i ledelsesarbejdet. De vurderer at deres pædagogfaglighed:

  • kvalificerer ledelsesudøvelsen generelt
  • er nødvendig for at lede og organisere de forandringsprocesser som strukturændringerne fører med sig
  • er med til at sikre et effektivt og kvalificeret arbejde med de centrale pædagogiske udfordringer i området

Læs rapporten om undersøgelsen

2. En film om ledere af pædagogfaglige ledere i det strategiske spændingsfelt mellem institution og forvaltning.

Formålet har været at portrættere pædagogfaglig ledelse øverst i ledelseshierarkiet gennem en filmatisering af ledelsesopgaven set ud fra tre forskellige positioner:

  • fra en leder af området,
  • fra en forvaltningschef og
  • fra en daglig leder.

Filmen: Områdeledelse – Mellem politisk styring og pædagogisk praksis kan anvendes som dialogredskab og faglig inspiration i forbindelse med strukturændringer i relation til  afklaring af roller og opgaver. Idéudvikling, manuskript og interviews: Daniela Cecchin pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL