Barndomspædagogik i dagtilbud

Barndomspædagogik i dagtilbud er en fagbog målrettet undervisningen på pædagoguddannelsens nye specialisering: dagtilbudspædagogik.

Forside.Barndoms.final

Bogen har bidrag fra Ulla Asmark, Nanett Borre, Daniela Cecchin, Anette Boye Koch, Grethe Kragh-Müller, Inge Schoug Larsen, Klaus Majgaard, Hans Månsson, Anne Kjær Olsen, Charlotte Ringsmose, Ivy Schousboe, Vicky Sieling, Dion Sommer, Merete Sørensen, Mogens Sørensen, Klaus Thestrup, Pia Thomsen og Üzeyir Tireli.

Du kan læse forordet som bladrebog og pressebrevet fra Akademisk Forlag her.

Antologien er illustreret med billeder af Simon Cecchin Birk Photography 

Fremtidens pædagogik – bud på en vision

Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livduelighedsudviklende. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’. Den vil være søgende, muligheds-orienteret og skabende.

Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale.

Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse.

Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser.

Daginstitutioner vil i fremtidens samfund i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave. Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige.

Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer.

I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv. 

Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur .                                                                                                                                                             

I 2023 vil man læse at pædagoger:

har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

Læs artiklen Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker i BØRN&UNGE nr. 20 – FREMTIDSKIG

Daniela cecchin, november 2012

Fremtidens daginstitutioner er udviklingsrum for leg, kreativitet og dannelse

I Danmark lever børn en stor del af deres liv i daginstitutioner. Det er i  vuggestuer og børnehaver, at børn etablerer deres første relationer med mennesker og verden uden for familien. Det er her, de møder andre børn og voksne, som er forskellige fra dem de kender hjemmefra. Her får de mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber og bliver udfordret personligt og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige.

Børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt i den tidlige barndom og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige både  her-og-nu og på længere sigt.

Daginstitutioner har derfor en afgørende betydning som sociale og kulturelle barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse.

Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier.

Læs hele artikel på DCUM’s hjemmeside
© Daniela Cecchin, september 2011

Kreativitet er en pædagogisk opgave

Læring har i de senere år været i fokus og næsten udkonkurreret betydningen af børns leg, fantasi og kreativitet. Men det er en oplagt opgave for pædagoger at gribe den samfundsmæssige dagsorden om innovation for at revitalisere arbejdet med børns kreativitet.

Kreativitet handler i følge den italienske filosof og forfatter Umberto Eco om at kombinere og forbinde kendte elementer på nye måder. Det et godt bud på en definition af kreativitet i en pædagogisk sammenhæng.  Det er en vigtig opgave for pædagoger at give børnene mulighed for at skabe nye verdener ud fra det, de allerede kender, gennem leg og tilrettelagte aktiviteter og ved at give børnenes leg næring og inspiration gennem ny viden og erfaringer.

Det gode ved Umberto Ecos definition er, at kreativitet ikke opfattes som noget mystisk om at frembringe nyt ud af ingenting, eller som noget kun særligt udvalgte mennesker råder over. Det er et potentiale, vi alle har, som bare skal aktiveres og udvikles for at blive en evne og en kompetence.

At sætte ting sammen på nye og usædvanlige måder er en indstilling til virkeligheden og livet, som læres allerede, mens børnene er små. Og her kommer pædagogikken ind. For kreativitet handler ikke kun om at skabe materiel fornyelse, men i høj grad om menneskelig og samfundsmæssig dannelse,” siger hun.

Pædagogik skal røre børn og pædagoger og skabe engagement for at være kvalitetspædagogik. Derfor handler kreativitet ikke kun om at lave flotte tegninger og indrette æstetisk smukke rammer, mener Daniela Cecchin.

“Kreativitet handler om at skabe noget betydningsfuldt, som bevæger følelsesmæssigt og kognitivt. På den måde får børn mulighed for at udvikle sig til mennesker, som er i stand til at tænke, føle og skabe alternative løsninger i deres liv. Og det er her, at pædagogerne, som er tæt på børnene, har en meget vigtigt opgave,” siger hun.

Læs Vibeke Bye Jensens interview i Børn&Unge: En oplagt pædagogisk opgave

Læs også interviewet med Prof. Lene Tangaard: Kreativitet skal læres

© Daniela Cecchin, september 2011

Kreativitetens kombinatorik – Combinatoria della creativita’

Umberto Eco giver i Combinatoria della creativita’ et væsentligt bidrag til en definition af kreativitet som et grundlæggende potentiale i natur, kunst og videnskab. Det er forestillingen om kreativitet som kombinatorik.

At tænke kreativitet som rent kombinatorik, fører i følge Eco til  et uendeligt stort reservoir af kombinationsmuligheder. En kombinatorisk opfattelse af kreativitet begrænser derved  ikke kreativitetens rækkevidde eller reducerer dens værdi.

Umberto Eco giver et bud på en definition, der sidestiller den videnskabelige og kunstneriske kreativitet. 

Biografi forfatterne skriver at  Michelangelo “sendte sin hjælper ud for at søge efter statuer blandt marmorblokke”, det vil sige at han mente, at kunstneren var den, der skimmede og bragte en form frem i lyset, eller i det mindste et princip om formbarhed, der allerede var iboende i marmorblokken, som for ham var fuld af muligheder.

Kunstneren kreer med udgangspunkt i noget, som han finder eller afdækker, der i forvejen eksisterer, enten reelt eller som iboende mulighed i naturen. Denne simple observation bruger Umberto Eco til at behandle spørgsmålet, om begrebet kreativitet også kan udvides til at gælde for områder som videnskab og teknologi.

Inden for videnskaben  frembringer man i følge Eco ikke noget, der ikke var der før, men man opdager muligheder, som allerede  eksisterer og forekommer i naturen, men som måske ikke har været synlige og tilgængelige. Alle kommende videnskabelige opdagelser er altså på en eller anden måde allerede indeholdt i de algoritmer, der styrer naturbegivenheder.

På samme måde kan man sige, at fremtidige kunstneriske værker allerede er potentielt til stede i eksisterende grundelementer såsom, lyde, tegn, pauser, farver, linjer og geometriske figurer m.v., som mennesker råder over i dag.

I følge Roger von Oech indebærer kreativ tænkning en evne til at forestille sig og se velkendte ting i et nyt lys. Ved at “grave” under overfladen, kan man finde uopdagede elementer og mulige forbindelser blandt uafhængige fænomener.

Den eneste sande vej til opdagelsen består ikke i at søge nye landskaber, men i at have nye øjne“, som Proust skrev.

Kreativitet er i følge Eco ikke at frembringe noget nyt ud af ingenting. Kreativitet er evnen til, ved intuition, prøven sig frem,  ved en tilfældighed eller gennem stor tålmodighed at være i stand til  at identificere nye mønstre i det eksisterende, og ved at danne nye forbindelser mellem adskilte elementer i omgivelserne.

Det samme gør børn når de opbygger et fortællingsforløb i den sociale fantasileg. Ligheden mellem kreativitet som kombinatorik og legens logik er slående og lægger op til en videreudvikling af kreativitet som kombinatorisk kompetence inden for det pædagogiske.

© Daniela Cecchin, 2011

Umberto Eco:  Combinatoria della creativita´. Conferenza tenuta a Firenze per la Nobel Fondation, il 15  September 2004

Umberto Eco: Kreativitetens kombinatorik. Oplæg på konferencen for Nobel Fondation, Firenze d. 15.  september 2004 – Oversættelse fra italiensk af Daniela Cecchin