Dokumentation og evaluering

Børneliv i mapper (2003)

“I Danmark har vi tradition for en meget sproglig kultur, men den kan være meget flygtig. Dokumentation kan være med til at fastholde og videregive den kultur, der bliver skabt i institutionen. Den sproglige videregivelse er meget individbundet og begrænset, fordi det ofte er pædagogens opfattelse alene, der kommer ud. I morgen eller om en måned kan den pædagogiske viden og historie i øvrigt være gået tabt,” siger hun.

For pædagogerne handler dokumentation om at gøre viden og de erfaringer, man får, til et fælles anliggende. Det giver bedre muligheder for at reflektere over praksis.
“Det kan være svært at fortælle, hvad man har lavet med en gruppe børn, et billede eller en planche kan man bedre snakke ud fra. Et videoklip kan afsløre, at man måske ikke er så imødekommende over for børnene, som man går og tror, og dermed være anledning til fælles faglig refleksion,” siger Daniela Cecchin.

For børnene kan dokumentation være med til at fastholde det, de laver sammen med andre, fordi det skaber forbindelser mellem betydninger i børns verden.
“Dokumentation kan også være med til at skabe fællesskabsbetydninger, også for de børn som har svært ved at komme frem og i spil. På den måde får de andre børn måske øje på, at også det barn kan og ved noget og har en betydning for fællesskabet. Selvfølgelig er det her vigtigt at have etikken med. Børn skal gennem dokumentation opleve sig anerkendt, ikke udstillet. Den er en måde at fremhæve det, som er vigtigt for børn, deres interesser og styrker,” siger Daniela Cecchin.
Læs artiklen i Børn & Unge