Dokumentation af pædagogikken i daginstitutioner

Overordnet set kan man skelne mellem to typer dokumentation i daginstitutioner: en administrativ og en pædagogisk dokumentation.

Administrativ  dokumentation omhandler de driftsmæssige forhold og rammer for det pædagogiske arbejde og har som målgrupper primært den kommunale forvaltning, ledelsen og bestyrelsen i institutionen. 

10

 Foto: Simon Cecchin Birk

Pædagogisk dokumentation handler derimod om selve indholdet i det pædagogiske arbejde med fokus på erindring, kommunikation, refleksion og evaluering.  Målgrupperne for denne type er primært børn, pædagoger og forældre. Læs opslaget i: Leksikon for det 21. århundrede

Børnenes spor og kreativitet

Børnenes spor og kreativitet gennemstrømmer pædagogikken i Børnehuset Falkonergården på Frederiksberg.

I Falkonergården er pædagogerne inspireret af den ‘Den Integrerende Baggrund’ og arbejder med udgangspunkt i børnenes spor og betydninger. De undersøger derfor, hvad børnene er interesserede i og optaget af og arbejder med det, børnene finder vigtigt og betydningsfuldt.

Kreativitet er en meget stærk værdi i Falkonergårdens pædagogik. Men for pædagogerne handler det ikke kun om de visuelle udtryk. Det handler også om, at børn får ny viden, de kan omsætte i leg og aktiviteter. Det indebærer, at pædagogerne ikke kun præsenterer børn for så mange forskellige materialer og udtryksformer som muligt. Sammen med børnene leder de efter viden om det, børnene er optaget af.

Læs hele artiklen Børn skal have mange udtryk i Børn&Unges tema om Kreativitet

© Daniela Cecchin, august 2011

Den “Integrerende Baggrund” på Færørene

Fra Norditaliens varme frodighed til Færøernes storslåede nøgenhed og skønhed synes afstanden at være uoverkommelig. Men der er noget der trodser afstandene og forskellene i natur og kultur og som skaber en forbindelse mellem en lille by ved Adriaterhavet til en bygt i Atlanterhavet. Det er pædagogikken om børnenes spor.

Den “Integrerende Baggrund” er fra Villamarinas børnehave i Cesenatico båret gennem Danmark videre til Færøerne af pædagog og institutionsleder Hanna Thøgersen. Først til Mylnúhusid  i Klaksvik og nu til den integreret institution ved Krair i Sunde kommune.

Da jeg for første gang, for mange år siden trådte ind i børnehaven Villamarina, var det lige som at træde ind i en åben, levende fortællebog, hvor børn og pædagoger var hovedpersoner og historieskabere.

Sidste torsdag da jeg kom til Krair oplevede jeg den samme stemningen  som i Villamarinas børnehave.  Omgivelserne var meget anderledes, sproget et helt andet men børnene og de voksne udviste den samme forbundethed og det samme engagement i at være optaget af noget fælles betydningsfuldt.

Pædagogiske læreplaner er i Krair  en integreret del af de historier som bliver til i et samarbejde mellem børn og voksne. De pædagogiske processer er synligt beskrevet på store farvede plancher på væggen, som fælles redskab til planlægning, dialog og evaluering.

Pædagogisk dokumentation i Krair

Fra børnenes spor og betydninger arbejder pædagogerne sig frem med rettethed  mod de overordnede temaer i de pædagogiske læreplaner og opbygger konkrete fortællinger sammen med børnene. Undervejs stopper pædagogerne op og reflekterer over hvad børn har udviklet og lært i de aktiviteter og projekter, der er i gang i relation til læreplanstemaerne.

Planlægningsplanche

Den pædagogiske dokumentation af aktiviteter og projekter fungerer som inspiration for børn og som anledning til løbende dialog med forældre, som kan fortsætte  dialogen og historien videre med børnene hjemme.

Den 23 september 2010 har den færøske  radio Kringvarp Føroya i udsendelsen  Góðan morgun Føroyar bragt Gunnar Nolsøes interview om den “Integrerende Baggrund” på Færøerne.

Hør interviewet med Daniela Cecchin og Hanna Thøgersen

Gunnar Nolsøe og radioen hedder Kringvarp Føroya, udsendelsen hedder Góðan morgun Føroyar (god morgen Færøerne)

Pædagogisk dokumentation i daginstitutioner – om at kunne følge og efterlade spor (2000)

Artiklen handler om dokumentation i pædagogiske sammenhænge. De etiske og pædagogiske problemstillinger, der knytter sig til en opfattelse af dokumentation som ydre krav om eksponering med henblik på pædagogisk profilering.
Og de perspektiver og muligheder, der ligger i dokumentation som pædagogisk redskab, samt dens betydning for børn, pædagoger og forældre.
Læs artiklen bragt i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, 2000

Evalueringsguide (2007)

Evaluering kan være et stærkt redskab til at skabe udvikling, fornyelse og inspiration, men det forudsætter at man gør det til sit eget – griber det – bøjer det og former det, så det passer til egen institution, de børn og voksne den rummer, og det man gerne vil opnå med det pædagogiske arbejde.
Denne evalueringsguide er resultatet af et fælles samarbejdsprojekt mellem Søllerød Kommune (nu Rudersdal Kommune) og BUPL afd. 1 (nu BUPL Nordsjælland) Daniela Cecchin har været udviklingskonsulent i projektet.
Læs mere og download evalueringsguiden

Dokumentation og evaluering

Børneliv i mapper (2003)

“I Danmark har vi tradition for en meget sproglig kultur, men den kan være meget flygtig. Dokumentation kan være med til at fastholde og videregive den kultur, der bliver skabt i institutionen. Den sproglige videregivelse er meget individbundet og begrænset, fordi det ofte er pædagogens opfattelse alene, der kommer ud. I morgen eller om en måned kan den pædagogiske viden og historie i øvrigt være gået tabt,” siger hun.

For pædagogerne handler dokumentation om at gøre viden og de erfaringer, man får, til et fælles anliggende. Det giver bedre muligheder for at reflektere over praksis.
“Det kan være svært at fortælle, hvad man har lavet med en gruppe børn, et billede eller en planche kan man bedre snakke ud fra. Et videoklip kan afsløre, at man måske ikke er så imødekommende over for børnene, som man går og tror, og dermed være anledning til fælles faglig refleksion,” siger Daniela Cecchin.

For børnene kan dokumentation være med til at fastholde det, de laver sammen med andre, fordi det skaber forbindelser mellem betydninger i børns verden.
“Dokumentation kan også være med til at skabe fællesskabsbetydninger, også for de børn som har svært ved at komme frem og i spil. På den måde får de andre børn måske øje på, at også det barn kan og ved noget og har en betydning for fællesskabet. Selvfølgelig er det her vigtigt at have etikken med. Børn skal gennem dokumentation opleve sig anerkendt, ikke udstillet. Den er en måde at fremhæve det, som er vigtigt for børn, deres interesser og styrker,” siger Daniela Cecchin.
Læs artiklen i Børn & Unge