Når lederen lærer af børnene

I daginstitutionen Pilehaven i Frederikssund holder lederen møder med børnene. Børneledermøderne er en pædagogisk innovation, hvor man gennem forskellige former for udviklings- og styringslaboratorier søger nye former for dialog på tværs af systemer og deltagere, lige fra børnene i institutionen til de ansvarlige politikere på rådhuset.

Læs Nyhedsbrevet fra projektet  om hvordan man kan indgå i dialog med børn, på børnenes egne sprogformer  om forhold, der vedrører deres institutionelle hverdagsliv. Børn kan med rette inddrages  som “sagkyndige informanter”  og dialogpartnere i tilrettelæggelse af konkrete aktiviteter og projekter. Det er kærnen i arbejdet med den Integrerende Baggrund.

Men, kan børn også inddrages i mere overordnede sager og forhold, der omhandler deres individuelle og fælles liv som børn blandt andre børn og voksne i institutionelle kontekster? Kan børn indgå i mere udvidede dialogformer, der har ledelsesmæssige og styringsmæssige implikationer for deres udviklingsmuligheder så deres  stemmer  kan bringes videre i systemet?

Der er noget, der tyder på at børneledermøder tilfører nye synsvinkler, overvejelser og indfald, der beriger  lederens eget perspektiv på ledelse. Denne udvidede dialogiske tilgang i barneperspektiv kan på sigt føre til en demokratisering af ledelse og styring af pædagogiske institutioner.

© Daniela Cecchin, juni 2011

En kompas til at lede pædagogiske institutioner

At navigere i  komplekse  relationelle kontekster kræver evnen til at holde kursen rettet mod det væsentlige. BUPL har til dette formål udarbejdet en ledelseskompas.

BUPL’s ledelseskompas ser ledelse som relationer og tager udgangspunkt i begrebet pædagogfaglig ledelse.

At lede pædagogiske institutioner kræver specifik faglig indsigt i de logikker og grundforståelser, der kendetegner det pædagogiske arbejde med børn og unge.

God ledelse kræver relationel forståelse og evne til at skabe sammenhænge i den kompleksitet af relationer, der er hverdagen for ledere og medarbejdere i pædagogiske institutioner.

Læs rapporten: BUPL’s ledelseskompas

Rapporten er krevet af :

Daniela Cecchin

Marie Lørring Dahl

Mikael Wenneberg Johansen

Ulla Nielsen

Ledelse af pædagogfaglige ledere

1. BUPL’s undersøgelse af ledelse på områdeledelsesniveau, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem det daglige pædagogiske praksis- og ledelsesniveau og det kommunale ledelses- og styringsniveau.

Områdeledere er organisatorisk placeret længere væk fra den pædagogiske dagligdag end ledere i tidligere strukturer. BUPL har ønsket at undersøge, hvorvidt områdeledere fjerner sig fra deres professionsfaglige baggrund og bliver  generalistledere, der primært beskæftiger sig med med administrativ og økonomisk ledelse.

Resultaterne viser at lederne i høj grad bruger deres pædagogfaglige viden og erfaring i ledelsesarbejdet. De vurderer at deres pædagogfaglighed:

• kvalificerer ledelsesudøvelsen generelt
• er nødvendig for at lede og organisere de forandringsprocesser som strukturændringerne fører med sig
• er med til at sikre et effektivt og kvalificeret arbejde med de centrale pædagogiske udfordringer i området

Læs rapporten om undersøgelsen

2. En film om ledere af pædagogfaglige ledere i det strategiske spændingsfelt mellem institution og forvaltning.

Formålet har været at portrættere pædagogfaglig ledelse øverst i ledelseshierarkiet gennem en filmatisering af ledelsesopgaven set ud fra tre forskellige positioner:

• fra en leder af området,
• fra en forvaltningschef og
• fra en daglig leder.

Filmen: Områdeledelse – Mellem politisk styring og pædagogisk praksis kan anvendes som dialogredskab og faglig inspiration i forbindelse med strukturændringer i relation til  afklaring af roller og opgaver. Idéudvikling, manuskript og interviews: Daniela Cecchin pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL

Det pædagogiske kan ikke programmeres

En daginstitution er ikke en fabrik eller en mølle, der bearbejder standardiserede råmaterialer og fremstiller produkter, hvis udfald kan forudses og styres efter en lineær input-output logik, sagde den italienske skoledirektør og forsker  Giampietro Lippi.

Udlicitering er derfor  ikke svaret på mere effektive og økonomisk rentable institutionelle langsigtede løsninger af den simple grund, at pædagogisk praksis ikke kan sættes på formler og programmer.

Man kan ikke programmere sociale forhold med opvoksende mennesker, der agerer og interagerer i sociale kontekster, som er tilrettelagte af andre mennesker med pædagogiske og menneskelige intentioner, visioner, drømme – men også svagheder, inkongruenser og begrænsninger.

Det pædagogiske er som menneskeligt og organisatorisk system alt for sammensat, komplekst, uroligt og foranderligt til at kunne holde til på forhånd fastlagte standarder og mål for kvalitet og effektivitet. Det er bla. derfor at Lippi altid har slået på vigtigheden af at operere med en pædagogisk rettethed eller – direzionalita´- frem for en fast retning.

En rettethed, som nødvendiggør pædagogisk projektering – la progettazione –  for at give plads til at de forskellige identiteter, personligheder, perspektiver og intentionaliteter kan mødes, brydes og skabe “fælles-tredje” løsninger. Det er løsninger eller resultater, som man ikke kan udregne på forhånd i generelle termer, fordi de er afhængige af kontekstuelle, sociale  forhold, der omfatter både børn og voksne, deres konkrete omgivelser og samspillet i mellem dem alle.

Det særlige  ved det pædagogiske institutionelle rum, som gør det svært udliciterbart er at dets substans og indhold hverken kan pre-programmeres, efterlignes eller overføres fra en anden “bedste praksis”, men bliver nødt til at blive skabt som autentisk produktion hver gang, i mødet mellem børn og professionelle voksne og deres institutionelle, konkrete virkelighed.

Det, der kan bestemmes forud er alene betingelsesgrundlaget for at denne autentiske praksis kan producere pædagogisk omsorg for børns udvikling, læring og dannelse.  Og selv bestemmelsen af betingelsesgrundlaget, som i et vist omfang kan kvantificeres og udregnes, må lige som den pædagogiske praksis, henføres til kategorien “ukomplette kontrakter”.

Det ukomplette, ufærdige og urolige er den anden side af kompleksitetens medalje, som pædagogiske institutionelle systemer må regne og leve med. Måske burde de økonomiske styringssystemer også gør det som alternativ vej i  søgen efter kvalitet og effektivitet.

© Daniela Cecchin, september 2010

De voksnes pædagogiske spor

Undersøg pædagogernes spor og betydninger, så de kan gøre det samme med børnene

Eksemplarisk pædagogisk ledelse handler om at  lede ud fra de samme principper og værdier,  som man ønsker at pædagoger anvender i arbejdet med børnene.

I en integrerende tilgang kan lederen skabe en meningsfuld og sammenhængende pædagogisk kultur ved at undersøge og fællesgøre de voksnes betydninger og inddrage dem i udvikling af pædagogikken. På samme måde kan pædagoger indsamle spor hos børnene og inddrage deres betydninger i den pædagogiske planlægning. En guide  for pædagoger kunne indeholde følgende spørgsmål :

1. Kompetencer
Hvad er jeg særlig god til? Hvad ved jeg?
Hvad kan jeg? Hvor ligger mine styrker?
2. Potentialer
Hvad har jeg særlige forudsætninger for at kunne blive god til?
Hvad ønsker jeg at blive dygtigere til?
3. Interesser
Hvor ligger mine pædagogiske interesser?
Hvad kan jeg særligt godt lide at arbejde med?
4. Engagement
Hvor oplever jeg størst engagement i arbejdet?
5. Værdier
Hvad er vigtigt for mig i mit arbejde med børnene?
Hvad er vigtigt i mit samarbejde med kolleger?
Og i mit samarbejde med forældre?
6. Behov
Hvad har jeg brug for?
Hvad savner jeg i mit pædagogiske arbejde?
7. Visioner
Hvilke visioner og drømme har jeg i relation til min faglighed og det pædagogiske arbejde?

© Daniela Cecchin, juni 2010