Legen i pædagogikken

Ordet ”leg” bruges bredt og ganske uproblematisk i hverdagen. Alle har en intuitiv forståelse af, hvad legen er, og hvad der menes med leg. Det er ikke så enkelt, når man taler om leg i faglige og forskningsmæssige sammenhænge i relation til børn og pædagogik.

Legen er et relativt veludforsket fænomen, ikke alene inden for pædagogik og psykologi, men også inden for andre discipliner som kultursociologi og socialantropologi. Selv om der kan være nuanceforskelle eller specifikke interesser, er der på tværs af fagområder og teoretiske tilgange enighed om, at legen har særlige karakteristika, der adskiller sig fra andre fænomener og aktiviteter i barndommen.

Om forholdet mellem leg og læring i pædagogikken

Legen i paedagogikken – begrebsaflaring og definition

© Daniela Cecchin, juli 2012

En pædagogik til både drenge og piger i barneperspektiv

Drenge og piger har både forskellige og ens behov og interesser. Forskelle og ligheder handler ikke bare om køn men om børns personlige, sociale og kulturelle baggrund og hverdagsliv. Derfor er løsningen ikke en kønsspecifik pædagogik målrettet et af kønnene hver for sig, men en pædagogik i barneperspektiv, der formår at skabe forbindelser mellem alle børn.

En ny undersøgelse om kvalitet i danske daginstitutioner konkluderer, at danske børnehaver passer bedre til pigerne end drengene. I undersøgelsen, hvor man også har spurgt børnene, vurderer drengene deres relationer og trivsel lavere end pigerne gør. Pædagogernes svar bekræfter dette forhold. Både pædagogikken og de fysiske rammer ser ud til at være mere orienteret mod pigerne end drengenes interesser.

Den noget stereotype forestilling om de “stille piger og vilde drenge” illustrerer problemstillingen og kan bruges som udgangspunkt for en todelt pædagogik, der imødekommer drengenes behov for fysisk udfoldelse og pigernes behov for mere rolige og følelsesladede aktiviteter. Det svarer til at fastholde forestillingen om et abstrakt og stereotypt barn, som ligger langt fra virkelige børns hverdagsliv, hvor der er kropslighed, bevægelse, leg, fordybelse og udforskning, med store følelser og tankevirksomhed på spil.

Frem for at sende drengene ud på legepladsen og lade pigerne sidde og tegne indenfor, kan man tilrettelægge processer, hvor børnene er med til at skabe legerum i institutionen, som kan fungere som kulisser og redskaber i deres lege. Når interessen hos drengene fx. kredser om Batman og biler kan det ende med, lige som i børnehaven Villamarina, at man tegner og konstruerer en Batmobil.

Når man flytter fokus fra et konventionelt perspektiv på aktiviteter, der enten er for drenge eller piger, åbner der sig mulighed for at tænke i et bredere og mere nuanceret barneperspektiv. Ud fra børnenes specifikke interesser kan man arbejde med aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at udforske, eksperimentere, fantasere, tegne og konstruere noget som er betydningsfuldt, såvel hver for sig som på tværs af kønnene.

Med inspiration fra Italien kan vi i Danmark udvikle pædagogiske miljøer i daginstitutioner, der i højere grad end det er tilfældet i dag, rummer muligheder for at børnene kan udtrykke sig og være skabende. Pædagogers opgave er at facilitere processer, hvor børnene kan forfølge deres motivation og særlige interesser på flere måder og gennem forskellige udtryksformer, hver for sig og sammen. Og hvor de både udfordres og opfordres til at dele hinandens forskelligheder og verdener, som piger og drenge.

Når børn indgår med et personligt engagement i et fælles projekt, der er konkretiseret i rummet, har de mulighed for at dyrke deres specifikke interesse. De har samtidigt mulighed for at forbinde sig til andre børns interesser og skabe en sammenhæng mellem forskellige verdener og betydninger.

I Villamarinas børnehave var drengenes optagethed af Star Wars blevet til en konstruktion af et rumskib. Drengene forbandt de to legeverdener ved at foreslog, at heksen fra pigernes legefortælling, som var blevet træt af at flyve rundt på sin gammel kost, i stedet kunne bruge rumskibet til at flyve rundt med.

© Daniela Cecchin, februar 2012

Læs mere om batmobilprojekt i Villamarinas børnehave i bogen Den Integrerende Baggrund

I legen lærer børn om sig selv, hinanden og verden

Legen skal have lov til at blive leget for sin egen skyld, fordi den er så rig på udvikling, læring og på pædagogisk inspiration.

Børn lærer i legen.

Legens mål og motiv, og det, der får børn til at lege, ligger i legen selv. Det er en ekstaselignende tilstand af hengivelse, selvforglemmelse og overskridelse, der sammen med følelsen af fællesskab gør legen så attraktiv for børn, mener Daniela Cecchin.
“Børn leger for at lege og skabe, ikke for at lære noget bestemt. Men i legen lærer børn en masse om sig selv, hinanden og verden omkring sig,” siger hun. Måske netop på grund af legens læringsværdi har den fået stor pædagogisk, didaktisk og politisk interesse. Man har ønsket at få børn til at lære mere, hurtigere og nemmere ved at bruge legen som en slags drivkraft for læring.
“Hvis man udelukkende kobler leg til læring, er det både ærgerligt og snyd. Læring er jo et helt legi­timt mål i sig selv, mens legen også har selvstændig værdi, uden at den skal spændes på læringens vogn”, siger Daniela Cecchin.
I mange år har leg og læring været et ordpar. Men det går ofte galt, når man taler om de to begreber i samme åndedrag, fordi man kommer til at reducere dem begge, mener Daniela Cecchin.

….

 

Læs hele interviewet:  ‘I legen lærer børn en masse om sig selv, hinanden og verden’

Læs alle artikler i Børn&Unges Temanummer om LEG

Download Børn&Unges Temanummer om LEG i pdf-version

Download specialet: Det legende barn – Om legens væsen og dens betydning for barnet, KUA, 1992

Fremtidens daginstitutioner er udviklingsrum for leg, kreativitet og dannelse

I Danmark lever børn en stor del af deres liv i daginstitutioner. Det er i  vuggestuer og børnehaver, at børn etablerer deres første relationer med mennesker og verden uden for familien. Det er her, de møder andre børn og voksne, som er forskellige fra dem de kender hjemmefra. Her får de mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber og bliver udfordret personligt og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige.

Børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt i den tidlige barndom og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige både  her-og-nu og på længere sigt.

Daginstitutioner har derfor en afgørende betydning som sociale og kulturelle barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse.

Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier.

Læs hele artikel på DCUM’s hjemmeside
© Daniela Cecchin, september 2011

Kreativitet er en pædagogisk opgave

Læring har i de senere år været i fokus og næsten udkonkurreret betydningen af børns leg, fantasi og kreativitet. Men det er en oplagt opgave for pædagoger at gribe den samfundsmæssige dagsorden om innovation for at revitalisere arbejdet med børns kreativitet.

Kreativitet handler i følge den italienske filosof og forfatter Umberto Eco om at kombinere og forbinde kendte elementer på nye måder. Det et godt bud på en definition af kreativitet i en pædagogisk sammenhæng.  Det er en vigtig opgave for pædagoger at give børnene mulighed for at skabe nye verdener ud fra det, de allerede kender, gennem leg og tilrettelagte aktiviteter og ved at give børnenes leg næring og inspiration gennem ny viden og erfaringer.

Det gode ved Umberto Ecos definition er, at kreativitet ikke opfattes som noget mystisk om at frembringe nyt ud af ingenting, eller som noget kun særligt udvalgte mennesker råder over. Det er et potentiale, vi alle har, som bare skal aktiveres og udvikles for at blive en evne og en kompetence.

At sætte ting sammen på nye og usædvanlige måder er en indstilling til virkeligheden og livet, som læres allerede, mens børnene er små. Og her kommer pædagogikken ind. For kreativitet handler ikke kun om at skabe materiel fornyelse, men i høj grad om menneskelig og samfundsmæssig dannelse,” siger hun.

Pædagogik skal røre børn og pædagoger og skabe engagement for at være kvalitetspædagogik. Derfor handler kreativitet ikke kun om at lave flotte tegninger og indrette æstetisk smukke rammer, mener Daniela Cecchin.

“Kreativitet handler om at skabe noget betydningsfuldt, som bevæger følelsesmæssigt og kognitivt. På den måde får børn mulighed for at udvikle sig til mennesker, som er i stand til at tænke, føle og skabe alternative løsninger i deres liv. Og det er her, at pædagogerne, som er tæt på børnene, har en meget vigtigt opgave,” siger hun.

Læs Vibeke Bye Jensens interview i Børn&Unge: En oplagt pædagogisk opgave

Læs også interviewet med Prof. Lene Tangaard: Kreativitet skal læres

© Daniela Cecchin, september 2011