Barndomspædagogik i børnenes spor

Det er efterhånden mange år siden, at jeg som nyuddannet pædagog fra Italien blev ansat i en lille børnehave på Vesterbro i København. Selv om det var i begyndelsen af firserne, står minderne fra tiden i børnehaven, og siden hen også i vuggestue og aldersintegreret institution, stadig lysende klart i mine erindringer.

Erfaringerne fra den gang indgår først og fremmest i mit personlige erindringsarkiv og min faglige bagage, men de kan samtidig bruges til refleksioner af mere generel karakter. Erindringsbillederne kan være med til at sætte aktuelle pædagogiske temaer i et professionshistorisk perspektiv og skærpe blikket for hvad der, gennem forandringer over tid, stadig er pædagogisk vigtigt og essentielt, og derfor værdifuldt at bevare.

I dette indledende kapitel præsenterer jeg nogle overvejelser om antologiens centrale temaer: barndom, institutioner og pædagogik, der skal tænkes at fungere som læsenøgler til de øvrige kapitler og samtidig være med til at begrunde dem. Lad os begynde med bardommen og børnene.

Sådan begynder mit indledende kapitel i den nye antologi BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud.

0

Og sådan slutter det:

Børn er altid i bevægelse og på vej, fysisk, emotionelt og mentalt. Opfodringen fra mig lyder: følg børnenes spor og læg pædagogikken i forlængelse af legen, hvis I vil skabe noget væsentligt og betydningsfuldt med børnene i daginstitutioner.

Indhold i kapitlet Barndomspædagogik i børnenes spor:

Barndom, institutioner og pædagogik

  1. Barndommens børn

Børnesyn og perspektiver

Børns udvikling og læring

Børns forskelligheder

Børns udtryksformer

Børns leg

”Leg og læring”

  1. Pædagogiske institutioner for børn

Rum for udvikling, læring og dannelse

Institutionelle forandringer

  1. Pædagogik i barneperspektiv

Børns spor og betydninger

Frihed og struktur

Pædagogisk forbindelsesstruktur

Legende pædagogik

en dygtig pædagog følger spor fra BUPL’s hjemmeside

Antologien BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud er udgivet på Akademisk Forlag med illustrationer af kunstfotografen Simon Cecchin Birk

Daniela Cecchin, januar 2015

Reklamer

Barndomspædagogik i dagtilbud

Barndomspædagogik i dagtilbud er en fagbog målrettet undervisningen på pædagoguddannelsens nye specialisering: dagtilbudspædagogik.

Forside.Barndoms.final

Bogen har bidrag fra Ulla Asmark, Nanett Borre, Daniela Cecchin, Anette Boye Koch, Grethe Kragh-Müller, Inge Schoug Larsen, Klaus Majgaard, Hans Månsson, Anne Kjær Olsen, Charlotte Ringsmose, Ivy Schousboe, Vicky Sieling, Dion Sommer, Merete Sørensen, Mogens Sørensen, Klaus Thestrup, Pia Thomsen og Üzeyir Tireli.

Du kan læse forordet som bladrebog og pressebrevet fra Akademisk Forlag her.

Antologien er illustreret med billeder af Simon Cecchin Birk Photography 

Før og efter inklusion er integration

En forudsætning for at skabe inkluderende pædagogiske løsninger er at handle med integration som udgangspunkt og perspektiv. Ikke assimilerende, fragmenterende eller formel integration, men en form for fælles-skabende kooperativ integration.

Der er udviklet nuancerede begreber og opnået værdifulde resultater i praksis om integration i pædagogiske sammenhænge i Damnark og i udlandet. En integrerende pædagogik, med inklusion som indbygget element, bygger på en basal indstilling om at etablere betydningsfulde forbindelser mellem børnenes ligheder og forskelligheder.

I en integrerende pædagogik er indvidualitet og fællesskab hinandens forudsætninger. Inklusion af det enkelte barn i gruppen er ikke noget, der løses situationelt og umiddelbart når der opstår eksklusionsproblemer, men noget, der medregnes fra starten som en del af den fælles pædagogik og praksis for alle børn. 

Pædagogisk arbejde inspireret af den “Integrerende Baggrund” og børnenes spor er udtryk for en sådan integrerende pædagogik, der er indstillet på at forebygge social eksklusion.

Forside  

Den Integrerende Baggrund. Kompleksitet og integration… 

© Daniela Cecchin, januar 2013

Fremtidens pædagogik – bud på en vision

Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livduelighedsudviklende. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’. Den vil være søgende, muligheds-orienteret og skabende.

Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale.

Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse.

Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser.

Daginstitutioner vil i fremtidens samfund i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave. Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige.

Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer.

I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv. 

Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur .                                                                                                                                                             

I 2023 vil man læse at pædagoger:

har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

Læs artiklen Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker i BØRN&UNGE nr. 20 – FREMTIDSKIG

Daniela cecchin, november 2012

En pædagogik til både drenge og piger i barneperspektiv

Drenge og piger har både forskellige og ens behov og interesser. Forskelle og ligheder handler ikke bare om køn men om børns personlige, sociale og kulturelle baggrund og hverdagsliv. Derfor er løsningen ikke en kønsspecifik pædagogik målrettet et af kønnene hver for sig, men en pædagogik i barneperspektiv, der formår at skabe forbindelser mellem alle børn.

En ny undersøgelse om kvalitet i danske daginstitutioner konkluderer, at danske børnehaver passer bedre til pigerne end drengene. I undersøgelsen, hvor man også har spurgt børnene, vurderer drengene deres relationer og trivsel lavere end pigerne gør. Pædagogernes svar bekræfter dette forhold. Både pædagogikken og de fysiske rammer ser ud til at være mere orienteret mod pigerne end drengenes interesser.

Den noget stereotype forestilling om de “stille piger og vilde drenge” illustrerer problemstillingen og kan bruges som udgangspunkt for en todelt pædagogik, der imødekommer drengenes behov for fysisk udfoldelse og pigernes behov for mere rolige og følelsesladede aktiviteter. Det svarer til at fastholde forestillingen om et abstrakt og stereotypt barn, som ligger langt fra virkelige børns hverdagsliv, hvor der er kropslighed, bevægelse, leg, fordybelse og udforskning, med store følelser og tankevirksomhed på spil.

Frem for at sende drengene ud på legepladsen og lade pigerne sidde og tegne indenfor, kan man tilrettelægge processer, hvor børnene er med til at skabe legerum i institutionen, som kan fungere som kulisser og redskaber i deres lege. Når interessen hos drengene fx. kredser om Batman og biler kan det ende med, lige som i børnehaven Villamarina, at man tegner og konstruerer en Batmobil.

Når man flytter fokus fra et konventionelt perspektiv på aktiviteter, der enten er for drenge eller piger, åbner der sig mulighed for at tænke i et bredere og mere nuanceret barneperspektiv. Ud fra børnenes specifikke interesser kan man arbejde med aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at udforske, eksperimentere, fantasere, tegne og konstruere noget som er betydningsfuldt, såvel hver for sig som på tværs af kønnene.

Med inspiration fra Italien kan vi i Danmark udvikle pædagogiske miljøer i daginstitutioner, der i højere grad end det er tilfældet i dag, rummer muligheder for at børnene kan udtrykke sig og være skabende. Pædagogers opgave er at facilitere processer, hvor børnene kan forfølge deres motivation og særlige interesser på flere måder og gennem forskellige udtryksformer, hver for sig og sammen. Og hvor de både udfordres og opfordres til at dele hinandens forskelligheder og verdener, som piger og drenge.

Når børn indgår med et personligt engagement i et fælles projekt, der er konkretiseret i rummet, har de mulighed for at dyrke deres specifikke interesse. De har samtidigt mulighed for at forbinde sig til andre børns interesser og skabe en sammenhæng mellem forskellige verdener og betydninger.

I Villamarinas børnehave var drengenes optagethed af Star Wars blevet til en konstruktion af et rumskib. Drengene forbandt de to legeverdener ved at foreslog, at heksen fra pigernes legefortælling, som var blevet træt af at flyve rundt på sin gammel kost, i stedet kunne bruge rumskibet til at flyve rundt med.

© Daniela Cecchin, februar 2012

Læs mere om batmobilprojekt i Villamarinas børnehave i bogen Den Integrerende Baggrund

Børnenes spor og kreativitet

Børnenes spor og kreativitet gennemstrømmer pædagogikken i Børnehuset Falkonergården på Frederiksberg.

I Falkonergården er pædagogerne inspireret af den ‘Den Integrerende Baggrund’ og arbejder med udgangspunkt i børnenes spor og betydninger. De undersøger derfor, hvad børnene er interesserede i og optaget af og arbejder med det, børnene finder vigtigt og betydningsfuldt.

Kreativitet er en meget stærk værdi i Falkonergårdens pædagogik. Men for pædagogerne handler det ikke kun om de visuelle udtryk. Det handler også om, at børn får ny viden, de kan omsætte i leg og aktiviteter. Det indebærer, at pædagogerne ikke kun præsenterer børn for så mange forskellige materialer og udtryksformer som muligt. Sammen med børnene leder de efter viden om det, børnene er optaget af.

Læs hele artiklen Børn skal have mange udtryk i Børn&Unges tema om Kreativitet

© Daniela Cecchin, august 2011

Betydningsfulde børnefællesskaber

Fællesskaber er ikke bare fællesskaber. Man kan være fælles om noget på mange måder og med forskellige motiver og hensigter. Det, man er fælles om, kan være mere eller mindre udviklende for den enkelte.

Det samme gælder for de måder man er samme på og de relationer, der er mellem deltagere i fællesskabet. Formålet med at være sammen, behøver ikke være rettet mod det gode.  Kriminelle bander kan eksempelvis  være yderst funktionelle og velfungerende fællesskaber.

Når det gælder børnefællesskaber i institutionelle sammenhænge er det derfor vigtigt at overveje hvorvidt og hvorledes den etablerede fælles enhed og helhed rummer relevante muligheder for alle deltagere. Det handler om væsentligheden af det, som børnene er sammen om, som deres  “fælles tredje”. Det handler om integration af forskelligheder og om hvordan man kan skabe betydningsfulde forbindelser mellem børnene.

I daginstitutioner danner børn spontant fællesskaber gennem leg og socialt samvær på tværs af køn, alder og kultur. Men det er ikke alle børn, der er i stand til at indgå i spontane sociale og legefællesskaber. I en tilrettelagt pædagogisk kontekst er fællesskabsdannelse derfor en af de væsentligste pædagogiske opgaver.  Fællesskaber er noget, der skal tilrettelægges og skabes med omhu, for- og sammen med børnene.

Den “Integrerende Baggrund” er – ligesom en god fantasileg – en måde at  skabe betydningsfulde børnefællesskaber omkring en fælles og betydningsfuld interessefelt, på tværs af børns sociale og kulturelle forskelligheder.

Pernille Hviid lægger op til en refleksion over rækkevidden og begrænsningen af de fællesskaber, som børn selv vælger til og fra:

Vil vi mere med børnene? Jeg savner det forpligtende fællesskab. Det fællesskab børn ikke selv vælger eller skal vælge. Jeg savner det, man er nødt til, og det man netop kan, fordi man er en gruppe. At tage sig af andre børn, at tage sig af fælles opgaver, at blive enige med andre, at træffe kollektive valg og at handle kollektivt, organiseret.

Relationer blandt børn og børnefællesskaber i dagtilbud

© Daniela Cecchin, februar 2011