Dokumentation af pædagogikken i daginstitutioner

Overordnet set kan man skelne mellem to typer dokumentation i daginstitutioner: en administrativ og en pædagogisk dokumentation.

Administrativ  dokumentation omhandler de driftsmæssige forhold og rammer for det pædagogiske arbejde og har som målgrupper primært den kommunale forvaltning, ledelsen og bestyrelsen i institutionen. 

 Foto: Simon Cecchin Birk

Pædagogisk dokumentation handler derimod om selve indholdet i det pædagogiske arbejde med fokus på erindring, kommunikation, refleksion og evaluering.  Målgrupperne for denne type er primært børn, pædagoger og forældre. Læs opslaget i: Leksikon for det 21. århundrede

Advertisement

Barndomspædagogik i børnenes spor

Det er efterhånden mange år siden, at jeg som nyuddannet pædagog fra Italien blev ansat i en lille børnehave på Vesterbro i København. Selv om det var i begyndelsen af firserne, står minderne fra tiden i børnehaven, og siden hen også i vuggestue og aldersintegreret institution, stadig lysende klart i mine erindringer.

Erfaringerne fra den gang indgår først og fremmest i mit personlige erindringsarkiv og min faglige bagage, men de kan samtidig bruges til refleksioner af mere generel karakter. Erindringsbillederne kan være med til at sætte aktuelle pædagogiske temaer i et professionshistorisk perspektiv og skærpe blikket for hvad der, gennem forandringer over tid, stadig er pædagogisk vigtigt og essentielt, og derfor værdifuldt at bevare.

I dette indledende kapitel præsenterer jeg nogle overvejelser om antologiens centrale temaer: barndom, institutioner og pædagogik, der skal tænkes at fungere som læsenøgler til de øvrige kapitler og samtidig være med til at begrunde dem. Lad os begynde med bardommen og børnene.

Sådan begynder mit indledende kapitel i den nye antologi BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud.

Og sådan slutter det:

Børn er altid i bevægelse og på vej, fysisk, emotionelt og mentalt. Opfodringen fra mig lyder: følg børnenes spor og læg pædagogikken i forlængelse af legen, hvis I vil skabe noget væsentligt og betydningsfuldt med børnene i daginstitutioner.

Indhold i kapitlet Barndomspædagogik i børnenes spor:

Barndom, institutioner og pædagogik

1. Barndommens børn

Børnesyn og perspektiver

Børns udvikling og læring

Børns forskelligheder

Børns udtryksformer

Børns leg

”Leg og læring”

2. Pædagogiske institutioner for børn

Rum for udvikling, læring og dannelse

Institutionelle forandringer

3. Pædagogik i barneperspektiv

Børns spor og betydninger

Frihed og struktur

Pædagogisk forbindelsesstruktur

Legende pædagogik

 fra BUPL’s hjemmeside

Antologien BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud er udgivet på Akademisk Forlag med illustrationer af kunstfotografen Simon Cecchin Birk

Daniela Cecchin, januar 2015

Barndomspædagogik i dagtilbud

Barndomspædagogik i dagtilbud er en fagbog målrettet undervisningen på pædagoguddannelsens nye specialisering: dagtilbudspædagogik.

Bogen har bidrag fra Ulla Asmark, Nanett Borre, Daniela Cecchin, Anette Boye Koch, Grethe Kragh-Müller, Inge Schoug Larsen, Klaus Majgaard, Hans Månsson, Anne Kjær Olsen, Charlotte Ringsmose, Ivy Schousboe, Vicky Sieling, Dion Sommer, Merete Sørensen, Mogens Sørensen, Klaus Thestrup, Pia Thomsen og Üzeyir Tireli.

Du kan læse forordet som bladrebog og pressebrevet fra Akademisk Forlag her.

Antologien er illustreret med billeder af Simon Cecchin Birk Photography 

Før og efter inklusion er integration

En forudsætning for at skabe inkluderende pædagogiske løsninger er at handle med integration som udgangspunkt og perspektiv. Ikke assimilerende, fragmenterende eller formel integration, men en form for fælles-skabende kooperativ integration.

Der er udviklet nuancerede begreber og opnået værdifulde resultater i praksis om integration i pædagogiske sammenhænge i Damnark og i udlandet. En integrerende pædagogik, med inklusion som indbygget element, bygger på en basal indstilling om at etablere betydningsfulde forbindelser mellem børnenes ligheder og forskelligheder.

I en integrerende pædagogik er indvidualitet og fællesskab hinandens forudsætninger. Inklusion af det enkelte barn i gruppen er ikke noget, der løses situationelt og umiddelbart når der opstår eksklusionsproblemer, men noget, der medregnes fra starten som en del af den fælles pædagogik og praksis for alle børn. 

Pædagogisk arbejde inspireret af den “Integrerende Baggrund” og børnenes spor er udtryk for en sådan integrerende pædagogik, der er indstillet på at forebygge social eksklusion.

  

Den Integrerende Baggrund. Kompleksitet og integration… 

© Daniela Cecchin, januar 2013

Fremtidens pædagogik – bud på en vision

Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livduelighedsudviklende. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’. Den vil være søgende, muligheds-orienteret og skabende.

Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale.

Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse.

Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser.

Daginstitutioner vil i fremtidens samfund i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave. Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige.

Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer.

I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv. 

Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur .                                                                                                                                                             

I 2023 vil man læse at pædagoger:

har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

Læs artiklen Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker i BØRN&UNGE nr. 20 – FREMTIDSKIG

Daniela cecchin, november 2012