Barndomspædagogik i børnenes spor

Det er efterhånden mange år siden, at jeg som nyuddannet pædagog fra Italien blev ansat i en lille børnehave på Vesterbro i København. Selv om det var i begyndelsen af firserne, står minderne fra tiden i børnehaven, og siden hen også i vuggestue og aldersintegreret institution, stadig lysende klart i mine erindringer.

Erfaringerne fra den gang indgår først og fremmest i mit personlige erindringsarkiv og min faglige bagage, men de kan samtidig bruges til refleksioner af mere generel karakter. Erindringsbillederne kan være med til at sætte aktuelle pædagogiske temaer i et professionshistorisk perspektiv og skærpe blikket for hvad der, gennem forandringer over tid, stadig er pædagogisk vigtigt og essentielt, og derfor værdifuldt at bevare.

I dette indledende kapitel præsenterer jeg nogle overvejelser om antologiens centrale temaer: barndom, institutioner og pædagogik, der skal tænkes at fungere som læsenøgler til de øvrige kapitler og samtidig være med til at begrunde dem. Lad os begynde med bardommen og børnene.

Sådan begynder mit indledende kapitel i den nye antologi BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud.

0

Og sådan slutter det:

Børn er altid i bevægelse og på vej, fysisk, emotionelt og mentalt. Opfodringen fra mig lyder: følg børnenes spor og læg pædagogikken i forlængelse af legen, hvis I vil skabe noget væsentligt og betydningsfuldt med børnene i daginstitutioner.

Indhold i kapitlet Barndomspædagogik i børnenes spor:

Barndom, institutioner og pædagogik

  1. Barndommens børn

Børnesyn og perspektiver

Børns udvikling og læring

Børns forskelligheder

Børns udtryksformer

Børns leg

”Leg og læring”

  1. Pædagogiske institutioner for børn

Rum for udvikling, læring og dannelse

Institutionelle forandringer

  1. Pædagogik i barneperspektiv

Børns spor og betydninger

Frihed og struktur

Pædagogisk forbindelsesstruktur

Legende pædagogik

en dygtig pædagog følger spor fra BUPL’s hjemmeside

Antologien BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud er udgivet på Akademisk Forlag med illustrationer af kunstfotografen Simon Cecchin Birk

Daniela Cecchin, januar 2015