Betydningsfulde børnefællesskaber

Fællesskaber er ikke bare fællesskaber. Man kan være fælles om noget på mange måder og med forskellige motiver og hensigter. Det, man er fælles om, kan være mere eller mindre udviklende for den enkelte.

Det samme gælder for de måder man er samme på og de relationer, der er mellem deltagere i fællesskabet. Formålet med at være sammen, behøver ikke være rettet mod det gode.  Kriminelle bander kan eksempelvis  være yderst funktionelle og velfungerende fællesskaber.

Når det gælder børnefællesskaber i institutionelle sammenhænge er det derfor vigtigt at overveje hvorvidt og hvorledes den etablerede fælles enhed og helhed rummer relevante muligheder for alle deltagere. Det handler om væsentligheden af det, som børnene er sammen om, som deres  “fælles tredje”. Det handler om integration af forskelligheder og om hvordan man kan skabe betydningsfulde forbindelser mellem børnene.

I daginstitutioner danner børn spontant fællesskaber gennem leg og socialt samvær på tværs af køn, alder og kultur. Men det er ikke alle børn, der er i stand til at indgå i spontane sociale og legefællesskaber. I en tilrettelagt pædagogisk kontekst er fællesskabsdannelse derfor en af de væsentligste pædagogiske opgaver.  Fællesskaber er noget, der skal tilrettelægges og skabes med omhu, for- og sammen med børnene.

Den “Integrerende Baggrund” er – ligesom en god fantasileg – en måde at  skabe betydningsfulde børnefællesskaber omkring en fælles og betydningsfuld interessefelt, på tværs af børns sociale og kulturelle forskelligheder.

Pernille Hviid lægger op til en refleksion over rækkevidden og begrænsningen af de fællesskaber, som børn selv vælger til og fra:

Vil vi mere med børnene? Jeg savner det forpligtende fællesskab. Det fællesskab børn ikke selv vælger eller skal vælge. Jeg savner det, man er nødt til, og det man netop kan, fordi man er en gruppe. At tage sig af andre børn, at tage sig af fælles opgaver, at blive enige med andre, at træffe kollektive valg og at handle kollektivt, organiseret.

Relationer blandt børn og børnefællesskaber i dagtilbud

© Daniela Cecchin, februar 2011

Reklamer