I fantasilegen ligger kimen til kreativiteten

Fantasiens forbindelseslogik og kreativitets kombinatorik virker som to sider af samme sag. Ivy Schousboe identificerer i fantasilegens fiktionssfære grundlæggende dynamikker, der er kendetegnende for de kombinatoriske processer i kreativitetens væsenstruktur, beskrevet af Umberto Eco.

Fiktionssfæren er kendetegnet ved, at den kognitive og emotionelle bearbejdelse er åben for at følge og kombinere multiple sæt af forbindelseslogikker. Fantasiaktiviteter indeholder konnotative, ikoniske og divergerende bearbejdningsformer. Disse giver individet et særligt spektrum af metoder til at opfatte og vurdere sine omverdensrelationer og sit subjektiv befindende med.

Det må fremhæves, at i fiktionsfæren mødes de med sættet af denotative, begrebslige og konvergerende bearbejdningsformer. Det er altså ikke således, at der blot foretages et spring bort fra den denotative tænkning og ind i den konnotative.

Netop mødet mellem bearbejdningssættet (…) er forudsætning for, at fiktionsfæren giver mulighed for spring af principielt ubeskåren størrelsesorden, og dermed for, at der i tilsvarende størrelsesorden kan frembringes uforudsete og medrivende begivenheder.

Enhver ide kan – uanset genese – dekontekstualiseres fra sin konventionelle sammenhæng og blive medkontekstualiseret i en ny. Fantasiens frie forbindelseslogik tillader, at ethvert et-eller-andet forbindes med ethvert andet et-eller-andet på en eller anden måde. Herved fremmer den barnets forestillingsmæssige bevægelsesfrihed og bidrager til fiktionsrummets fylde og attraktivitet. (Schousboe 1997 s. 46)

I legens realsfære ligger de konkrete genstande i omgivelserne frit tilgængelige til at blive brugt af den legende og lade sig  kombinere på mangfoldige måder.

Nogle kombinationer foregår hovedsagligt inden for det denotative felt (dvs grundbetydningsfelt) og  ender i kendte og konventionelle legeformer, hvor et barn eksempelvis kan lege med gryder og pander “at lave mad legen”.

Andre finder sted i mellem grundbetydninger og konnotationer (dvs bibetydninger, medbetydninger) og fremstår som nye og ukonventionelle, hvor gryder og pander eksempelvis kan blive til togvogne og et lokomotiv, som barnet kører i en køkken-togleg.

“Futtoget”

Karakteren af selve “mødet” mellem barnet og genstanden ser ud til at være afgørende for udfaldet. Et dybt engageret møde, hvor barnet er stærkt emotionelt involveret og i stand til at give sig hen fantasien og legens dynamik,  “lade sig styre” af genstanden ud fra en “what if” indstilling, fører lettest til kombinationer, der er originale og ukonventionelle.

Kreativitet i legen som i enhver anden nyskabende aktivitet udspringer af noget følelsesmæssigt, sansemærssigt og motivationelt betinget. Noget, der  er drevet af mentale forestillinger og kombinationsmønstre, der både følger – og bryder med den reelle verden i skabelsen af nye former og betydninger.

© Daniela Cecchin, februar 2011

Læs  Ivy Schousboes artikel:  Den onde leg. En udvidet synsvinkel på legen og dens funktioner

Reklamer