Barnet i centrum?

Barnet i fællesskabet – i centrum for pædagogikken!

Barnet i centrum er en gennemgående formulering i børn-og unge  politikker og i pædagogiske lærerplaner. Sigtet med denne fokusering er at skærpe fokus på en forståelse af det enkelte barn som selvstændigt individ med egen identitet, behov og interesser frem for børnegruppen.

At opfatte barnet som selvstændigt individ er som udgangspunkt en positiv indstilling til pædagogisk arbejde med børn og deres forældre i daginstitutioner. Det er i høj grad i vuggestuen og i børnehaven, at børn i det moderne samfund udvikler sig personligt alsidigt og socialt sammen med andre børn og voksne, som ikke er deres søskende og forældre.

Men når man sætter det enkelte barn i centrum for pædagogiske indsatser, er man samtidig med til at sætte en  pædagogisk dagsorden, der ensidigt fokuserer på barnet, som enten problem eller projekt, i sig selv. Billedligt talt er barnet som en isoleret  ø i havet eller en ensom stjerne på himlen en urealistisk forestilling.

Børn udvikler sig og lærer hverken som øer eller stjerner i ensomt majestæt. De udvikler sig og lærer i sociale kontekster, hvor de agerer og interagerer med andre. Det er institutionslederes og pædagogers fornemmeste opgave at tilrettelægge pædagogiske rum med mange og forskellige muligheder for forbindelser mellem børnene, på tværs af behov og interesser.

At fastholde målsætningen om, at barnet skal i centrum kan i værste fald risikere at virke stik modsat intentionerne om at fremme det enkelte barns perspektiv og forældresamarbejdet.  Problemstillingerne kommer eksempelvis til udtryk i udtalelser i pressen:

“Pædagogerne siger, at de er trætte af egoforældre, der alene interesserer sig for deres eget barn og glemmer, at poderne ikke er de eneste i daginstitutionerne”. Det fremgår af  en undersøgelse som Politiken Research har foretaget, hvor over 1000 ledere af børnehaver og vuggestuer har svaret på spørgsmål om forældre og krav.

“Mit barn er vigtigst”. Tre ud af fire institutionsledere nikker genkendende til, at forældre er blevet mere krævende og egoistiske i løbet af de sidste 5 år.

Forældrene stiller større krav til institutionerne med afsæt i deres eget barn”.

De professionelle i pædagogiske institutioner kan sætte en anden pædagogisk dagsorden end, at barnet skal i centrum.  Både i relation til det pædagogiske arbejde internt i institutionen og i relation til samarbejdet med forældrene og omverdenen.

Det er en pædagogisk dagsorden, der afspejler den forskningsmæssige viden på området og daginstitutionernes samfundsmæssige opgave, beskrevet i Dagtilbudsloven, som fremhæver barnets i en social kontekst:

“Sæt det enkelte barn i betydningsfulde fællesskaber i centrum” for det pædagogiske arbejde og forældresamarbejdet.

© Daniela Cecchin, november 2010

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: