Selvbestemmelse er mere og andet end medbestemmelse og autonomi

Der er forskel på medbestemmelse og selvbestemmelse, og  på selvbestemmelse og autonomi. Selvom begreberne længe har være kendte og brugte er der stadig en vis usikkerhed om deres betydning. Der er en personlig, social og kontekstuel forbundethed til forskel mellem begreberne.

  • Medbestemmelse er et generelt udtryk, som betyder, at man som barn er med til at bestemme i konkrete situationer,  ift. bestemte sager, nogle gange,  på bestemte tidspunkter,  i specifikke sammenhænge og inden for givne rammer. Et børnehavebarn kan eksempelvis være med til at bestemme om det vil lege indenfor  eller ude på legepladsen eller  hvem det vil sidde ved siden af ved frokostbordet.
  • Autonomi er et begreb som ofte bruges som synonym for selvstændighed. Autonomi henviser til individets selvformåen og evne til at opnå indflydelse, realisere udviklingsmål og udvise handlekompetence inden for de på forhånd  givne rammer og betingelser i forhold til at kunne klare livets udfordringer, om nødvendigt alene.
  • Selvbestemmelse er et udviklingspsykologisk begreb som har rødder i den kritiske psykologi og antagelsen om, at menneskelig udvikling sker direkte eller indirekte gennem deltagelse i sociale fællesskaber, som påvirkes og forandres som følge af de deltagendes indvirken. Ivy Schousboe (1989, s. 5;  1991, s. 54) definerer selvbestemmelse som en “evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af en autentisk oplevelse af egne og andres behov og en erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder”. Udvikling af selvbestemmelse kræver for såvel børn som voksne, at man bliver i stand til at koordinere egne behov og interesser  med andres,  inden for en social kontekst for herved at være med til at forme rammer og indhold i sine livsbetingelser.

Til forskel fra medbestemmelse og autonomi indebærer selvbestemmelse i pædagogiske sammenhænge en indre forbundethed mellem barnet og den sociale kontekst barnet indgår i som person. Det betyder, at barnet hverken forudsættes at kunne klare sine udviklingsmål og bestræbelser på indflydelse alene, på egen hånd eller kun lejlighedsvis og vilkårligt.

I et selvbestemmelses perspektiv opfattes barnet i en pædagogisk institution derimod som udgangspunkt lige fra starten som del af en helhed, individ i en socialt kontekst,  subjekt i et handlefællesskab med andre børn og voksne. Det har konsekvenser for hvordan man handler i pædagogisk praksis i hverdagen og på mere overordnet niveau.

Der er med andre ord i selvbestemmelse en nødvendig forbundethed og potential konstruktiv forbindelse mellem den enkelte og det fælles, både menneskeligt og pædagogisk. Det, som barnet gør påvirker direkte eller indirekte andre og andet. Det påvirker  eksempelvis andre børn og pædagoger,  den konkrete praksis og pædagogikken, der begge kan blive omformet af mødet med barnet.  Selv af et vuggestuebarn.

Et toårigt barn spørger ofte om at komme “ud af vuggestuen”, som han selv siger. Pædagogen har tolket barnets gentagne udsagn “ud af vuggestuen” som nysgerrighed og interesse over for et større vejarbejde i nærhed af vuggestuen, hvor der holder er en gravemaskine. Pædagogerne har nogle gange stoppet op og kikket på det når de har været ud og gå tur med børnene.

“Ud af vuggestuen?” siger barnet til pædagogen igen en dag. Og pædagogen siger. ” Ja. Du vil gerne ud at  se gravemaskinen. Jeg ser lige, om det kan lade sig gøre”. Det afhænger nemlig af, hvor mange voksne, der er tilbage til at passe på de andre børn. Er der nok, kan man hurtig organisere en lille udflugt med nogle børn og følge op på barnets turforslag. men det kan også vise sig ikke at være muligt. I dette tilfælde vil pædagogen sige noget i retning af:  “Ja, det kunne være hyggeligt,at komme ud og se til gravemaskinen. Se, der er kun mig på legepladsen. Hvis vi går tur er der ikke nogen voksen tilbage til at passe på de andre børn. Det kan vi ikke i dag. En anden gang måske”.

Her i eksemplet får barnet en oplevelse af og erfaring om evnen til at få indflydelse på sit institutionsliv ud fra egne nysgerrighedsbehov og gravemaskine-interesser , i relation til andre i en konkret sammenhæng.

Et eksempel på mere udviklet og udvidet selvbestemmelse er børns direkte deltagelse i omformning af deres institutionelle fysiske rammer og aktiviteternes indhold, i overensstemmelse med deres betydningsfulde interesser, som  det praktiseres i den “Integrerende Baggrund”.

© Daniela Cecchin, september 2010

Reklamer

3 kommentarer

  1. Hej.
    Vi sidder og skriver eksamens opgave og er bl.a. faldet over Ivy Schousboes citat om selvbestemmelse, men vi undrer os over hvor det kommer fra? Kan du give os en videre kilde?
    MVH. Charlotte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: