Inklusion eller integration?

Integration er i de senere år blevet erstattet af begrebet inklusion både i pædagogiske institutioner og mere generelt i samfundet, hvor det ikke længere er et centralt begreb til  pædagogisk og social intervention. Nu handler det om  inklusion. Men inklusion er ikke det samme som integration.

Det er der for mig at se flere grunde til denne begrebslig ændring.

  • Begrebet integration har i medierne og i den pædagogiske verden fået betydningen af assimilation, dvs.  sammensmeltning og ensidig tilpasning af den enkelte til gruppen,  med afgivelse af egen personlig identitet og kulturelle og etniske særpræg til følge.  Dette negative fokus forhindrer en mere differentieret brug af begrebet ud fra andre forståelser og betydninger.
  • Begrebet inklusion ligger i direkte forlængelse af den politiske dagsorden om rummelighed. Altså intentionen om, at almindelige pædagogiske institutioner skal kunne indoptage og “rumme” stadig flere børn og unge som er udsatte, eller som har særlige behov for udviklingsstøtte på grund af sociale, psykologiske,  eller fysiologiske mangler.

Inklusion er sat i fokus og er på det seneste blevet prioriteret politisk på forskellige måder, herunder oprettelsen af det nationale videncenter for inklusion og eksklusion NVIE.

Umiddelbart virker inklusion som en god pædagogisk løsning i relation til udsathed, udelukkelse og manglende social forbundethed hos børn og unge med særlige behov. Men inklusion koblet på rummelighedens- og besparelsesdagsordenen er langt fra uproblematisk.

På trods af, at begrebet integration set i både dansk og internationalt forskningsperspektiv ser ud til at have mistet noget af sit legitimitet, til fordel for begreber som inklusion og pluralisme ( Madsen 2005, Commins 2006, Buchardt, Kampmann og Moldenhawer 2006)  finder jeg det hensigtsmæssigt at holde fast ved begrebet integration.

Inklusion  indebærer for mig at se nogle begrebsmæssige og pædagogiske svagheder:

  • Det reducerer pædagogisk tænkning og praksis til et lineært enten-eller forhold, som ikke matcher den pædagogiske opgaves kompleksitet. Det handler om at være pædagogisk inkluderende – det modsatte ville næppe være et ønskværdigt pædagogisk mål! Men begrebet tilsiger ikke noget om hvordan, til hvilket formål, på hvilke betingelser, på hvilket grundlag denne inklusion foregår.
  • Man kan som barn i inklusionstænkningen være enten indenfor eller udenfor.  Alt i mellem inde og ude er ikke indeholdt som mulighed i begrebet. Hvis man er udenfor kan man komme indenfor og blive “rummet” af resten af gruppen. I rummelighedens navn kan inklusion ende med at fungere som et “skuffebegreb”, der tages i brug lejlighedsvis, når der skal løses specifikke funktionsproblemer i relation til enkelte børn.
  • Inklusion ser ikke ud til at opfatte udviklingsmæssige dysfunktioner og mangler hos børn som en del af virkeligheden i samfundet og i pædagogiske institutioner. Et faktum, der som sådant nødvendiggør, at man basalt set udvikler samfundsmæssige, institutionelle og pædagogiske modeller, som er i stand til at håndtere udviklingsmæssige eller sociale dysfunktioner på en relevant, kompetent og kvalificeret måde.
  • Inklusion er et relativt statisk begreb, der handler om gøre plads til barnet i institutionen sammen med andre børn og voksne. Herved opnår barnet  status af at være “inkluderet” i betydning af at befinde  sig inden for en “almindelig” pædagogisk kontekst, frem for at være “ekskluderet”, dvs. være henvist til  en “special” pædagogisk institutionelt kontekst.

I sammenligning hermed finder jeg, at begrebet integration kategorialt set er et mere nuanceret, differentieret og dynamisk begreb, som derfor bedre egner sig til at indfange kompleksiteten i pædagogiske institutioner.

I pædagogisk praksis indebærer integration mere og andet end at være inden for frem for uden for.

Til forskel fra inklusion kan  integration praktiseres som  institutionens  “almindelige” pædagogiske praksis, der gælder alle børn, med deres særlige udviklingsbehov og interesser. Integration handler hermed om en grundlæggende pædagogisk indstilling til andre mennesker, hvor målet er at forbinde ligheder og forskelligheder og den enkelte til det fælles.  Det er en løbende proces, der involverer alle deltagere i en given kontekst, både de der er der i forvejen og de ny tilkomne.

Et væsentligt bidrag til en en differentieret opfattelse af integration i et udviklingspsykologisk  perspektiv er formuleret af Ivy Schousboe. Begrebet integration analyseres og kategoriseres af  Ivy Schousboe i relation til fire forskellige e former.

Schousboe definerer kooperativ integration, den form for integration, der giver de mest omfattende og oplagte udviklingsperspektiver og muligheder for barnet. Kooperativ integration indebærer en fælles og foranderlig målbestemmelse, et positivt syn på forskelligheder og en velartikuleret strategi i håndtering af uenigheder og konflikter.

© Daniela Cecchin

Læs artikel i Børn&Unge Inklusion på afveje

Advertisements

15 kommentarer

  1. Hej jeg er igang med at læse til pædagog på UCC og er i et eksamensforløb.
    jeg skal skrive omkring Inklution som policybegreb og Hvordan kan institutionen skabe rammer for inkluderende fællesskaber men samtidig understøtte og anerkende børns ret til medbestemmelse?
    Har du nogle gode ider eller holdninger til dette`?
    Mhv Rikke

    • Hej, mit korte svar er at arbejde med at skabe Integrerende Baggrund dvs fælles pædagogiske kontekster, der skaber forbindelser mellem børnenes spor og betydninger. Der er flere korte artikler i min blog og en hel bog til gratis download om emnet. Se evt. også min artikel til indledning af antologien Barndompædagogik og artiklen Fra børnenes spor til pædagogiske læreplaner (se i publikationslisten)

  2. Hej Daniella
    Vi er to pædagogstuderende som pt er igang med vores bachelor omkring inklusion og integration af etniske børn. i denne opgave gør vi rede for både inklusion og integration og vi stiller dem op overfor hinanden for at se på forskelle og ligheder. Vi mangler dog lidt teori synes vi, har du nogen ide om hvem der skriver noget teoretisk om integration? vi er blevet meget inspireret af din side 🙂
    Mette

    • Hej Mette, jeg kan anbefale Ivy Schousboes artikel Integrationsformer, som for mig er noget af det mest artikuleret integrationsteori, der er udviklet i DK. I kan finde et link til den som pdf på denne side – hvis jeg husker rigtigt. God læsning. Daniela.

      • Hej Daniela

        Mange tak for det hurtige svar 🙂 vi prøver at få fat i den artikel 🙂 også vender vi tilbage hvis vi har brug for yderligere gode råd 🙂

      • Hej Daniella
        vi er nu gået ind i den afgørende fase af vores bachelorprojekt, men vi synes dog vi mangler noget fagligt feedback. derfor tænkte vi om du kunne have interesse i at læse vores bachelorprojekt og give os noget feedback på det. vi har deadline for aflevering d. 10 juni og tænkte at vi ville sende vores opgave til dig senest d. 3 juni. og dermed vil vi gerne have den tilbage for at kunne lave de sidste rettelser og tilføjelser senest d. 6 juni. er det noget du kunne have interesse i? Vi er blevet meget inspireret af din side. Mvh Nina og Mette

      • Hej, jeg har ikke mulighed for at lse og give feedback p hele jeres
        bachelor men jeg ka tilbyde at svare p specifikke teoretisk sprgsml,
        som I er usikre p.

  3. Hej Daniela
    Jeg er vild med dine indlæg. Søgte materiale til en specialiseringsopgave på pæd. udd. – men min fortvivlelse over den nedprioriterede integration i min praktik kommune – både i teori og praksis – er blevet til materiale til min snarlige bachelor.
    Som jeg ser det, så svinder integration ind som politisk prioritet, og det gennemsyrer alt hvad der bliver lavet i praksis, da det ofte er projektarbejde. I skrivende stund er den pågældende kommune i færd med at undervise personalet i inklusion – over 3 år. Men intet sted i materialet – eller tilbuddene i tema-pakker – er nævnt ordene integration, tosprogede børn eller andet der kan tilgodese denne målgruppe.
    Tak for en inspirerende side 🙂
    Mvh Mark

    • Tak Mark! Dejligt at se at det jeg skriver kan bruges. Og dejligt, at du også sætter fokus på integration. Hel og lykke med din bachelor. Vend gerne tilbage til siden med dine pædagogiske fund. 🙂 Mange hilsner
      Daniela

  4. Hej Daniela Cecchin, jo du har fat i noget godt. Men som jeg ser det – er inklusion en videre udvikling af den kooperative tanke. I Inklusion arbejdes der ud for begrebet GODKENDENDE som netop en videre udvikling af begrebet anderkendende.

    kh Jonas

    • Hej Jonas, tak for indlægget. Du har ret, at inklusion i praksis ofte ligner det, der er indeholdt i den kooperativ integrationsform. Men det er selve “udskiftning” af begrebet integration med inklusion, som jeg diskuterer og problematiserer. Jeg kender ikke – og forstår ikke hvad GODKENDENDE betyder i relation til det. 🙂
      Daniela

  5. Godt at høre, at integrationstænkningen fortsat lever indlejeret i den pædagogiske praksis. Tak.

  6. dico, secondo me parli di integrazione ed inclusione. stavo proprio leggendo una serie di articoli sull’argomento pubblicati recentemente su “didascalie” la rivista della didattica trentina.sei riuscita a leggerla. se vuoi ti mando qualcosa. ciao

    • Grazie, cosi´magari ne scrivo qualcosa in danese. Si, il mio intervento tratta di integrazione come prassi pedagogica ed e´ critico verso il termine inclusione, in auge attualmente. La mia critica riguarda soprattutto la connessione economica del termine inclusione alle politiche dei risparmi seconco le quali bambini con deficit dovrebbero essere “contenuti” in strutture “normali” e non frequentare le costosissime strutture di servizi “speciali”. L’integrazione intesa come competente prassi pedagogica di connessione di diversita´ rischia cosi´di uscire dal campo di intervenzione pedagogica.

  7. Tak for din beskrivelse af dette aktuelle emne, af disse to begreber. Det er meget interesant at læse og jeg kan godt se forskellen, særligt når jeg tænker på vores pædagogiske arbejde med børn, hvor tanken om integration er implementeret og som vi bevidst arbejder processorienteret med, det enkelte i det fælles. :-)))

    Hanna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: