Psykomotoriske aktiviteter

Legende, kreative og udforskende aktiviteter, der har en kropslig, følelsesmæssig og narrativ karakter og som tilrettelægges med barnets personlige og sociale integration for øje.

Psykomotoriske aktiviteter involverer en mindre eller større gruppe børn og udspiller sig inden for et afgrænset rum, under procesledelse af en pædagog.  Aktiviteten tager form og udvikler sig gennem løbende dialog  mellem børnene og pædagogen, medieret af udvalgte rekvisitter, som typisk er ustrukturerede materialer af samme slags og i større mængder, så der er nok til at alle børn. Det kan for eksempel være:

  • tørklæder
  • tæpper
  • bolde
  • plastikflasker
  • papkasser
  • puder
  • blade
  • balloner
  • mel og vand

Eller gamle aviser. som jeg oplevede på et besøg i børnehaven Villamarina i Cesenatico. Her samlede pædagogen Silvana Bosio ofte sin børnegruppe i “spejlenes rum”  for at igangsætte psykomotoriske legeforløb mens en anden pædagog foretog iagttagelser af børnene i interaktion med hinanden, rummet og materialerne.  Psykomotoriske aktiviteter er specielt egnede til at synliggøre børnene særlige spor og betydninger.

Tobias og avisbjerget

En større gruppe 4-5 årige børn går sammen med pædagogen Silvana ind i et rum med spejlvægge. Midt på gulvet ligger der en stor bunke aviser. Børnene går straks hen til aviserne og begynder at folde dem ud, folde dem sammen og rive dem i stykker.  De bladrer i dem, spreder dem, kaster dem op i luften, tager dem på hovedet. Silvana følger og kommenterer børnenes handlinger undervejs og kommer med forslag, både verbalt og med gestus.

Et barn løfter en avis i luften med begge hænder og bevæger den op og ned. Silvana siger noget om, at det ligner vinger. ”Ja, det er en stor fugl”, siger barnet og forstærker sine bevægelser.  Andre børn ser det og gør det samme, og pludselig er der en fugleflok. ”Hvor flyver alle fuglene mon hen?”, spørger Silvana. Andre børn er i gang med at krølle aviser sammen til bolde, som de kaster på hinanden og griner.

Nogle piger har fundet et roligt hjørne hvor de er i gang med at ”rede senge”. De folder nogle aviser ud og lægger dem omhyggeligt ved siden af hinanden som madrasser mens andre bruges som sengetæpper. I nærheden sidder et barn og kikker interesseret på et billede af en racerbil.  Imens er der et virvar af børn optaget af forskellige gøremål med avispapir, flere af dem i små grupper. Der bliver foldet, rullet og kastet med papirbolde. Et par drenge laver en stor papirbold. Et par andre sidder og ”kører lastbil” på deres aviser.

Stort set alle børn er optaget af at lave et eller andet med aviserne. Kun Tobias, et barn som Silvana holder et ekstra øje med, går rastløs rundt og ser ikke ud til at kunne få noget godt ud af aktiviteten. Han løber frem og tilbage, træder ovenpå aviserne, siger høje lyde og kaster avispapirbolde hårdt på de andre børn. Silvana går hen til ham og holder sig i nærheden af ham. Så smider han sig pludseligt midt på gulvet ovenpå en lille bunke aviser, med spredte arme og ben og med lukkede øjne.

Silvana kommenterer positivt hændelsen over for de andre børn og siger, at Tobias har fundet et rigtigt godt hvilested, på de bløde aviser. Andre børn kommer til og lægger sig ved siden af ham. Silvana spørger Tobias om han ønsker et avistæppe over sig. Det vil han gerne og et andet barn lægger en avis på ham. Flere aviser bliver omhyggeligt lagt ovenpå Tobias mave og ben. De andre børn tager også “avistæpper” på.  Det udvikler sig til en leg hvor børn på skift dækker hinanden med papir og vikler hinandens arme og ben ind i aviserne.

Flere børn kommer til og de rykker tættere sammen. Fra børne-avisbunken er der nogen, der foreslår, om de ikke skal dækkes helt med aviserne. Forslaget vækker bred begejstring og børnene spørger pædagogen om hun vil dække dem til med aviser, for “det skal blive et bjerg”, siger de. Silvana hjælper til, så også de sidste par børn få en liggeplads og avisbjerget tager form. Børnene ligger helt stille. Silvana siger, at det ser ud til at være et sovende bjerg.

”Ja, det er en vulkan!” er der én, der svarer. ”Det er en vulkan, og den kan gå i udbrud” siger en anden og der høres brummelyde. Silvana bliver instrueret til at tælle til ti og så klappe med hænderne, for ”så bliver der vulkanudbrud”. Hun tæller højt til ti og så klapper hun. Avisbjerget åbner sig, børnene springer begejstrede op og kaster avispapir til alle sider. Tobias er helt med. ”Det var et kæmpemæssigt udbrud” siger han. ”Ja, det var en sjov leg I fandt på”, siger Silvana.

”Skal vi lege den igen?” spørger børnene.

© Daniela Cecchin, juni 2010

Reklamer

2 kommentarer

  1. At opleve psykomotoriske aktiviteter er både inspirerende og motiverende. Man får bare lyst til at prøve at gøre det samme! Og måske får det samme ud af det. Psykomotoriske aktiviteter virker så stærk pædagogisk set, fordi de lige som børns lege er autentiske forløb, der ikke kan “efterlignes”, men skal skabes påny hver gang. Men det er vigtigt at blive inspireret til selv at lære at arbejde med dem og udforske de pædagogiske muligheder, der ligger i dem, i relation til egen institution, egne børn og kollegaer. Dejligt at I også få lyst til at prøve og I må meget gerne fortælle om jeres erfaringer her på bloggen. Held og lykke med det!

  2. Fantastisk historie, så inspererende og motiverende…. den skal prøves!! Den bliver printet ud til mine kollegaer i morgen!!
    Tak for det og hils Silvana 🙂 Flot arbejde og flot tænkt.

    Hanna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: