Legeevnen skal udvikles

Børn er fra fødslen udrustet med de nødvendige psykologiske forudsætninger for at kunne lege. Men børns legeevne er ikke givet på forhånd, det er en kapacitet, der skal udvikles og som indebærer at børn skal kunne:

  • lade som-om
  • give og forstå legesignaler
  • give sig hen til legen og til fantasien

Legeevnen handler om at kunne lade-som-om og kunne give sig hen til legens univers og til fantasiens muligheder. Børn skal derfor være i stand til at afkode og forstå legesignaler, der afgrænser legens domæne og markerer legehandlinger som som-om-handlinger indenfor en fiktiv handlingskontekst, til forskel fra handlinger i virkeligheden uden for legen.

At være en interessant legekammerat indebærer, at barnet er i stand til på relevant vis at deltage i legens opbygning og bidrage med nye ideer og konstruktive forslag til legens handlingsforløb.  Det forudsætter, at barnet kan overskue og håndtere legen i sin helhed og kompleksitet såvel konkret, organisatorisk som følelsesmæssigt, indholdsmæssigt og tematisk.

At lege sammen kræver en vis beherskelse af funktioner som koordinering, dialog og samarbejde, konstruktiv konflikthåndtering, og en vis grad af tematisk viden, konkrete færdigheder og abstrakt tænkning. Derfor har børn som udgangspunkt forskellige betingelser for at lege og for at få legens læringsgevinster med i købet. Basale forudsætninger for at kunne samarbejde er evnen til gensidighed og koordination.

Udvikling af børns legeevne i den sociale leg

  • 1-2 år: Børns sociale interaktion er kendetegnet ved samtidighed og lighed i børns handlinger. (At lege sammen betyder, at gøre det samme på samme tid)
  • 2-3 år: Børn udvikler evnen til gensidighed. (De kan skiftes til at udføre den samme handling)
  • 3- 4 år: Børn udvikler evnen til komplementaritet som betyder, at de kan udføre forskellige modsatrettede handlinger, der til sammen udgør en helhed. Og evnen til koordination, hvor børnene kan samstemme forskellige handlinger og ideer. (De kan digte historier sammen og være forskellige figurer i legen).
Reklamer

De voksnes pædagogiske spor

Undersøg pædagogernes spor og betydninger, så de kan gøre det samme med børnene

Eksemplarisk pædagogisk ledelse handler om at  lede ud fra de samme principper og værdier,  som man ønsker at pædagoger anvender i arbejdet med børnene.

I en integrerende tilgang kan lederen skabe en meningsfuld og sammenhængende pædagogisk kultur ved at undersøge og fællesgøre de voksnes betydninger og inddrage dem i udvikling af pædagogikken. På samme måde kan pædagoger indsamle spor hos børnene og inddrage deres betydninger i den pædagogiske planlægning. En guide  for pædagoger kunne indeholde følgende spørgsmål :

1. Kompetencer
Hvad er jeg særlig god til? Hvad ved jeg?
Hvad kan jeg? Hvor ligger mine styrker?
2. Potentialer
Hvad har jeg særlige forudsætninger for at kunne blive god til?
Hvad ønsker jeg at blive dygtigere til?
3. Interesser
Hvor ligger mine pædagogiske interesser?
Hvad kan jeg særligt godt lide at arbejde med?
4. Engagement
Hvor oplever jeg størst engagement i arbejdet?
5. Værdier
Hvad er vigtigt for mig i mit arbejde med børnene?
Hvad er vigtigt i mit samarbejde med kolleger?
Og i mit samarbejde med forældre?
6. Behov
Hvad har jeg brug for?
Hvad savner jeg i mit pædagogiske arbejde?
7. Visioner
Hvilke visioner og drømme har jeg i relation til min faglighed og det pædagogiske arbejde?

© Daniela Cecchin, juni 2010

Ledelse af pædagogiske “virksomheder”

Ny artikel: Pædagogfaglig ledelse. Hvordan man skal lede pædagogiske institutioner

At lede en vuggestue, en børnehave eller en fritidsinstitution er noget ganske  andet end at lede en produktionsvirksomhed. Daginstitutioners “produktion” handler om menneskelige kulturelle værdier og betydninger, om motivation, engagement til udvikling, læring og dannelse.

      At producere omsorgsfulde betingelser for børns udvikling og lærings kan ikke forstås,  beskrives eller styres ud fra en input-output logik. Denne grundlæggende forskel får betydning for ledelse af en pædagogisk “virksomhed”. Men hvad er det særlige, der kendetegner pædagogiske institutioner, som organisatoriske enheder, der skal ledes? Og hvad er relevant ledelse af pædagogiske institutioner?

      Tidsskriftet Vera, nr. 1, 2010

      Fantasilegen og pædagogiske læreplaner

      Ny artikel: Med legen som inspiration. Fra børnenes spor til pædagogiske læreplaner

      Pædagogiske læreplaner har sat  læring på dagsorden i relation til legen på næsten paradoksale måder.  Noget forenklet kan man sige, at læring på den ene side italesættes som en forhindring og begrænsning i forhold til legen, mens legen på den anden side risikerer at miste sin selvstændige værdi og betydning, idet den bliver set i funktion af læring. Der er skabt en pædagogisk diskurs, hvor der er en slags modstillingen mellem leg og læring, som i store træk kan beskrives i form af to varianter:

      1. Den ene drejer sig om, at fordi legen opfattes som den mest oplagte og stærke kilde til læring og udvikling, så skal børn helst lege i fred og ro, fri for de voksnes indblandinger, læringskrav og læreplaner
      2. Den anden handler om at bruge legens vidunderlige kvaliteter til at fremme mere, bedre og hurtigere læring hos børn.

      Læring i daginstitutioner har tidligere været implicit i udvikling og opdragelse og begreberne udvikling og (ind)læring har gået hånd i hånd, som et selvfølgeligt og forholdsvis uproblematisk begrebspar. Børn er udviklingsmæssigt set orienteret mod læring i deres relation til omverdenen og til hinanden.

      Nogle gange er læring et mål for barnet, som for eksempel når barnet prøver at holde balancen på en cykel og bare vil lære at træde rundt på pedalerne uden at vælte,  eller når det gerne vil lære at binde rigtige sløjfer og prøver igen og igen, indtil det lykkes.

      Andre gange er læringen en sidegevinst ved noget, som barnet gør uden at have læring som mål. Det gælder for eksempel i legen. Legen fortjener en særlig opmærksomhed i relation til det pædagogiske arbejde med læring  og de pædagogiske læreplaner.

      En ny artikel ser nærmere på børns social fantasilegen og på hvad pædagoger kan lære af legen om læringen og om pædagogiske læringskontekster.

      Artiklen er udgivet i  i antologien: Gode læringsmiljøer for børn

      Grethe Kragh-Müller mf., Hans Reitzels Forlag, 2010

      Læs indhold og forord