Tracce di “sfondo” in Danimarca

Perchè lo “sfondo” in Danimarca?

La metodologia dello sfondo integratore sviluppata in Emilia Romagna negli anni ottanta e’ nell’ultimo decennio entrata a far parte del bagaglio pedagogico di molte insegnanti della scuola dell’infanzia, del tempo libero e di prescuola in Danimarca.

La storia del viaggio dello sfondo dall’Italia alla Danimarca ebbe inizio da uno studio  risultato in un testo sulla metodologia dello sfondo, a partire dalle esperienze delle scuole di Villamarina, Cesena e Bologna riviste nel contesto psico-pedagogico danese. Seguirono una serie di visite e viaggi di studio da parte di insegnanti e docenti danesi con particolare apertura e sensibilita’ verso la prospettiva pedagogica della regione, da alcuni gia’ conosciuta tramite diverse documentazioni e presentazioni dell’esperienza delle scuole di Reggio Emilia nonche´la figura molto stimata di Loris Malaguzzi.

Leggi l’articolo

Pædagogfaliglig ledelse skaber rum for børns livskompetencer

Pædagogfaglig ledelse skal give børnene livskompetencer

Interview af Lisbet Bloch-Sørensen

“Den pædagogfaglige leder skal ikke blot kunne de traditionelle ledelsesdiscipliner. Lederen skal kunne håndtere almindelige ledelsesdiscipliner som personaleledelse, økonomi og administration, faglig ledelse og strategisk ledelse men i et særligt pædagogfagligt perspektiv. Og hvad betyder så det?

Ifølge Daniela Cecchin, der er pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL, skal lederen via sin pædagogiske uddannelsesbaggrund, erfaring og viden have et særligt blik for hele institutionens arbejdsområde. Et blik, der er kendetegnet ved en særlig omsorgsdimension. Fra større strategier til små, konkrete daglige handlinger gælder det, at det er en pædagogfaglig omsorgsoptik, som ligger til grund for indsatsen. Men der er ikke bare tale om umiddelbar omsorg som mål i sig selv, ligesom den omsorg, der udspringer af forældrenes kærlighed, understreger hun.

Det særlige ved den pædagogiske omsorg er, at den er rettet mod noget, og er omsorg for noget. Pædagogisk arbejder handler om at skabe rum til og drage omsorg for barnets udvikling, læring og socialisering. Det gælder både her-og-nu og i relation til barnets videre rejse og færden i verden. Sagt med store ord så er den pædagogfaglige omsorgsoptik rettet mod et socialt og samfundsmæssigt dannelsesperspektiv, siger Daniela Cecchin.

Det er nemlig i pædagogiske institutioner, at børn i vores samfund, i tilpassede former og i børnehøjde, stifter bekendtskab med samfundets liv og kultur, forklarer hun….”

Læs hele interviewet

Professional Pedagogical Leadership

A new approach

The new approach, called Professional Pedagogical Leadership, is characterized by connecting pedagogical developmental theory and leadership experience with classic leadership theory in one model. Professional Pedagogical Leadership takes into consideration that pedagogical institutions are complex social developmental institutions with the socio-political objective to take care of children’s socialization and education. Pedagogical institutions constitute at the same time working places for pedagogues cooperating in a professional pedagogical environment.
These and other aspects describe the complexity characterizing pedagogical institutions. How must approaches to leadership of pedagogical institutions account of this substantial pedagogical core?
The contemporary political philosophy on how to lead and manage modern  public institutions rests on the assumption, that leadership is a profession in itself thatcan be performed adequately regarding the professional context.

From empirical studies BUPL knows, that pedagogical educated leaders combine their pedagogical knowledge with their managing competences when performing leadership.
Thereby the four classic aspects of management (economy and administration, strategy, profession and personnel) are transformed into a pertinent approach incorporating pedagogical elements suitable for pedagogical institutions.
Professional pedagogical leadership seriously challenges the fact that any leader with  unquestionable managerial skills and abilities are able to lead a pedagogical institution.

Pedagogical institutions as objects for leadership: Daniela Cecchin, BUPL 2009.

Professional pedagogical leadership: Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg Johannes, BUPL 2009.

Down load the articles

Kontinuitet og læringsstile i Cesenatico

Hvorfor undersøger italienske pædagoger børns læringsstile?

Hvordan undersøger man børns læringsstile i sociale fællesskaber? Hvordan bringer man denne viden videre fra pædagogen til læreren, så det kan kvalificere de didaktiske overvejelser og pædagogiske valg i indskoling?

Det er spørgsmål, som behandles i en rapport fra børnehaver og skoler i den norditalienske lille by Cesenatico ved Adriaterhavet, hvor man i mange år har arbejdet med udvikling af pædagogiske redskaber til at skabe en pædagogisk og metodemæssig sammenhæng mellem daginstitution og skole.

Download  rapporten

En pædagogik der sætter sig spor i verden

Den “Integrerende Baggrund” er er udviklet i den Norditalienske region Emilia Romagna. det er den region, der strækker sig fra Po sletten til Appeninerbjergene og hvis frodige landskab breder sig ud til Adriaterhavets turistbelagte kyster. Fødeegn for blandt andre filmskaberen Federico Fellini og den store teatermand Dario Fo og en region, som har en bemærkelsesværdig og betydelig social, politisk og kulturel historie og tradition. Bologna er regionens hovedstad, en gamle pulserende storby med et meget gammelt universitet, og hvor provinsbyen Cesena der er stolt af et af verdens ældste biblioteker med verdens største samling af middelalderskrifter.

I begyndelsen af firserne var institutionerne i byen Reggio i  Emilia et eftertragtet rejsemål for danske pædagoger, ledere og studerende. Fra midt i halvfemserne er det byer og institutioner i Romagnadelen af regionen, som har vundet pædagogisk interesse.

Pædagogikken i regionen har siden firserne vandret ud over landegrænserne helt til Nordeuropa, USA, Australien og New Zealand og er blevet studeret og anerkendt hos fremtrædende børneforskere som Gunilla Dahlberg, Peter Mors, W. Corsaro, J. Bruner. Danmark har været blandt de lande, der flittigt har ladet sig inspirere af denne region. Barperspektivet i pædagogikken er et fælles træk i hele regionen, der bunder i den samme historie og tradition.  Her er en udstrakt anerkendelse af barnet som subjekt med rettigheder, herunder retten til opdragelse i meningsfulde institutionelle miljøer. Det er barneperspektivet og barnets udviklingsmæssige behov og interesser frem for forældrenes behov for pasning, der primært begrunder daginstitutionernes berettigelse.

Det er:

  • opfattelsen af barnet, som et ligeværdigt medmenneske, der gør det i stand til at være aktiv deltager og medskaber af det sociale liv og af kulturen
  • respekten for – og interessen i at fremhæve det barnespecifikke i sin mangfoldighed og diversitet af sprog og udtryk, erkendelses – og handlemåder
  • anerkendelsen af hele barnet i sin potentialitet kropsligt, perceptuelt og kognitivt-emotionelt, som optager den pædagogiske forskning og praksis i regionen.

Fælles er også ønsket om pædagogisk ikke alene at ville noget “for” børn, men at ville skabe noget sammen “med” børn. Men samtidig er det også vigtigt at fremhæve de mere specifikke teoretiske og metodologiske forskelle, som kendetegner de pædagogiske tilgang i institutionerne i henholdsvis Reggio Emilia og i Bologna, Cesena og Cesenatico.     Pædagogikken i den “Integrerende Baggrund” er  altså  ikke det samme som Reggio Emilia-pædagogikken.

Hent artiklen – Når pædagogik sætter sig spor og vandrer ud over landegrænser

Du kan læse erfaringer fra en aktionslærings projekt i Hillerød kommune i rapporten: Integrerende baggrunde