Integrationsformer


Integration har forskellige former

Integration er et positivt ladet ord og et begreb med flere forskellige betydninger. Ivy Schousboe har i artiklen Integrationsformer (Udkast 1989, KUA 1997) foretaget en analyse af integration i institutioner og i samfundet ud fra et udviklingsperspektiv.  Tilrettelagt integration beskrives som en proces mellem to parter: integrationspersonen, dvs. den person, der ønsker eller ønskes integreret, og de etablerede, som er den givne sociale enhed, som personen integreres i.


I en pædagogisk sammenhæng
kan integrationspersonen være et barn, der skal starte i børnehave, et barn som er udenfor børnefællesskabet eller har særlige behov, og det kan også være en nyansat pædagog. De etablerede svarer til institutionen, stuen, børnegruppen og personalegruppen. Forholdet mellem integrationspersonen og de etablerede er et asymmetrisk magtforhold, hvor der er en forventning om at integrationspersonens ensidige tilpasning til de etablerede.

Ivy Schousboe identificerer i relation til forholdet mellem integrationspersonen og de etablerede fire forskellige former for integration, som adskiller sig fra hinanden i relation til deres mål med at integrere, opfattelsen af personens bidrag og af synet på forskelligheder og konflikter. Set i et udviklingsperspektiv kan man skelne i mellem:

  1. formel integration,
  2. fragmenteret integration,
  3. assimilerende integration  og
  4. kooperativ integration.
  1. Formel integration er den form for integration er mere formel end reel idet målet er diffust og der ikke er nævneværdig interesse i at personen som integrationssubjekt med mulige særlige udviklingsbehov og interesser. Det svarer til at man siger at “der skal være plads til alle” og dermed også for integrationspersonen, lige indtil der opstår problemer, som løses ved sanktionering og ekslusion.
  2. Fragmenteret integration har som mål, at integrationspersonen kun integreres delvist,  på enkelte områder og ikke hele tiden. Målet er sat af de etablerede som definerer omfang, områder og frekvens for personens integration i det etablerede fællesskab. I pædagogiske sammenhæng svarer det fx til at en gruppe af børn med fysiske eller psykiske dysfunktioner i børnehaven har deres egen stue og kun er sammen med de øvrige børn i institutionen på bestemte dage eller tider, eller i ved bestemte aktiviteter.
  3. Assimilerende integration har som mål, at integrationspersonen skal blive lige som de etablerede. Assimilation, der betyder sammensmeltning, indebærer at personen skal give afkald på egne særpræg og særlige behov for at blive  lige som de etablerede. Forskelligheder opfattes som udgangspunkt negativt som potentielle trusler af den etablerede sociale orden, idet de kan give anledning til uønskede uenigheder og konflikter som håndteres ved hjælp af sanktioner,  segregering og endelig ekslusion. Et barn der forstyrrer ved en samling sendes eksempelvis her uden for døren.
  4. Kooperativ integration er kendetegnet ved fælles og fleksible mål, der sættes af alle og som kan ændres undervejs i fællesskab. Integrationspersonens bidrag er ønsket og forskelligheder og særpræg anskues positivt som muligheder for udvikling af den enkelte og gruppen. Konflikter opfattes positivt som delelementer i sociale processer og der er derfor udviklet en strategi til håndtering af konflikter. Kooperativ integration er den form for integration som svarer til integrationstænkningen i den “Integrerende Baggrund”.

Læs Ivy Schousboes artikel Integrationsformer fra: Udvikling, indlæring, forebyggelse og integration, Dansk Psykologisk Laboratorium, KUA, 1997

Reklamer

4 kommentarer

  1. Hej Daniela

    Tak for indlægget om integrationsformer.
    Det beskriver lige de nuancer som det meste af den offentlige debat, også den indenfor det pædgogiske område, savner!
    En gang har jeg set at du har for hver af de fire former sat dem op i forhold til forskellige dimensioner:
    mål, konflikter, og nogle flere som jeg ikke husker – måske kan du lægge denne mere skematiske elelr oversigtsagtige form på bloggen?

    hilsen Stina

  2. Hej Hanna,
    Ja, det er rigtigt at inklusionsbegrebet er meget udbredt. Man kan næsten sige, at inklusion i de senere år har erstattet integration i pædagogiske institutionelle sammenhænge. Det er der for mig at se flere grunde til. For det første har begrebet integration i den samfundsmæssige debat fået betydningen af assimilation, altså sammensmeltning og ensidig tilpasning. Og disse bibetydninger synes at virke forstyrrende. For det andet er inklusion et begreb, der lægger i direkte i forlængelse af den politiske dagsorden om rummelighed. Altså intentionen om at almindelige pædagogiske institutioner skal kunne indoptage og “rumme” børn og unge, som er udsatte eller har særlige behov eller mangler. Umiddelbart lyder inklusion derfor som en god og rigtig pædagogisk løsning. Men inskusionstankegangen koblet på rummeligheden er langt fra uproblematisk. Dels fordi det ofte hænger sammen med effektiviserings- og besparelsesplaner, og fordi det reducerer pædagogisk tænkning og praksis til en lineære enten-eller forhold, som jeg ikke synes matcher med den pædagogiske opgaves kompleksitet. Inklusion er altså ikke det samme som pædagogisk integration. Det sidste fortjener en nærmere uddybning som jeg snarest vil skrive som selvstændigt indlæg.Tak for spørgsmål og mange hilsner. Daniela

  3. Hej Daniela!
    Jeg erfarer at “inklusion” er et begreb der er meget anvendt, er det nyt og hvor stammer det fra?
    Jeg ønsker at få noget at vide om inklusion i forhold til integration. Hvordan hænger de to begreber sammen og er der forskel og ligheder??
    Hvad er inklusion i forhold til Den integrerende baggrund??

    med venlig hilsen
    Hanna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: