Dokumentation af pædagogikken i daginstitutioner

Overordnet set kan man skelne mellem to typer dokumentation i daginstitutioner: en administrativ og en pædagogisk dokumentation.

Administrativ  dokumentation omhandler de driftsmæssige forhold og rammer for det pædagogiske arbejde og har som målgrupper primært den kommunale forvaltning, ledelsen og bestyrelsen i institutionen. 

 Foto: Simon Cecchin Birk

Pædagogisk dokumentation handler derimod om selve indholdet i det pædagogiske arbejde med fokus på erindring, kommunikation, refleksion og evaluering.  Målgrupperne for denne type er primært børn, pædagoger og forældre. Læs opslaget i: Leksikon for det 21. århundrede

Børns udvikling, læring og dannelse i skole og fritidsinstitution

Kapitel 2

Om at understøtte børns udvikling, læring og dannelse i skole og fritidsinstitution, Daniela Cecchin

Indledning

Folkeskolereformen giver pædagoger udvidede muligheder for at deltage i undervisning og nye udfordringer i relation til en ændret struktur i fritidsinstitutioner. Kapitlet giver bud på hvordan pædagoger kan understøtte børns udvikling og læring i relation til såvel skolens undervisning som fritidspædagogikken inden for de nye rammer.

Med udgangspunkt i den pædagogiske kerneopgave i folkeskolen behandler artiklen centrale begreber og giver bud på pædagogiske aktiviteter i relation til børns læring og dannelsesprocesser. En særlig opmærksomhed rettes mod børns udvikling af personlige, sociale og kulturelle kapaciteter i et livsduelighedsperspektiv.

I forlængelse heraf beskrives væsentlige pædagogiske opgaver i skole og fritidsinstitutioner. Pædagogens væsentligste opgave identificeres som det at organisere sociale og kulturelle aktiviteter, hvor børn kan forbinde sig med hinanden og deltage i betydningsfulde fællesskaber på tværs af skole og fritid, på måder der fremmer deres personlige og faglige motivation, deres engagement i verden og evnen til deltagelse og samarbejde.

Kapitlets fokus er pædagogens særlige bidrag til tilrettelæggelsen af en udviklende, lærende og sammenhængende dag for skolebørnene, herunder indholdsmæssige og pædagogisk-didaktiske forbindelser mellem det personlige og det faglige, og mellem det individuelle og sociale.

Endelig giver kapitlet bud på relevante kompetencer i relation til at understøtte betydningsfulde læringsfællesskaber i barneperspektiv i skole og fritidsinstitution.

Mogens Sørensens antologi Skole- og fritidspædagogik.  Læs uddrag

Daniela Cecchin, marts 2015

Frihed og struktur – hvordan hænger det sammen pædagogisk?

En central problemstilling i daginstitutionspædagogikken handler om forholdet mellem børns ”fri” leg og voksenplanlagte aktiviteter og om hvorvidt børn har brug for “fri” leg eller  voksentilrettelagste aktiviteter.

Det tilbagevendende spørgsmål er ofte formuleret i polariseret form, hvor frihed og leg på den ene side, og struktur og planlagte aktiviteter på den anden side, fremstår som modstillede størrelser i hver sin ende af det pædagogiske spektrum af daginstitutionspraksis. Det ene par som udtryk for en barnecentreret pædagogisk tilgang, det andet som udtryk for en begrænsende og voksencentreret tilgang.

Men struktur er i moderne udviklingsteori et grundvilkår og en nødvendighed for såvel barnet som omverdenen. Og for hvordan barnet og omverden er gensidigt forbundne og afhængige.

Struktur er det, der får den pædagogiske praksis til at hænge sammen og fungere som meningsfuld helhed.

Spørgsmålet er derfor ikke om der skal være struktur i daginstitutioner, men hvilken form for struktur.

I den strukturerede pædagogik fra 80’erne var struktur en fast og forudbestemt ramme, der styrede tid og rum, med altovervejende voksendefineret indhold. Til forskel herfra skal strukturen i en moderne pædagogik i barneperspektiv give mulighed for både leg og pædagogik, og skabe forbindelser mellem børns betydninger, interesser og legeaktiviteter, og de voksnes pædagogiske målsætninger og tilrettelagte aktiviteter.

Læs mere i kapitlet: En pædagogik i børnenes spor, Barndomspædagogik i dagtilbud, Akademisk forlag, 2015

Barndomspædagogik i børnenes spor

Det er efterhånden mange år siden, at jeg som nyuddannet pædagog fra Italien blev ansat i en lille børnehave på Vesterbro i København. Selv om det var i begyndelsen af firserne, står minderne fra tiden i børnehaven, og siden hen også i vuggestue og aldersintegreret institution, stadig lysende klart i mine erindringer.

Erfaringerne fra den gang indgår først og fremmest i mit personlige erindringsarkiv og min faglige bagage, men de kan samtidig bruges til refleksioner af mere generel karakter. Erindringsbillederne kan være med til at sætte aktuelle pædagogiske temaer i et professionshistorisk perspektiv og skærpe blikket for hvad der, gennem forandringer over tid, stadig er pædagogisk vigtigt og essentielt, og derfor værdifuldt at bevare.

I dette indledende kapitel præsenterer jeg nogle overvejelser om antologiens centrale temaer: barndom, institutioner og pædagogik, der skal tænkes at fungere som læsenøgler til de øvrige kapitler og samtidig være med til at begrunde dem. Lad os begynde med bardommen og børnene.

Sådan begynder mit indledende kapitel i den nye antologi BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud.

Og sådan slutter det:

Børn er altid i bevægelse og på vej, fysisk, emotionelt og mentalt. Opfodringen fra mig lyder: følg børnenes spor og læg pædagogikken i forlængelse af legen, hvis I vil skabe noget væsentligt og betydningsfuldt med børnene i daginstitutioner.

Indhold i kapitlet Barndomspædagogik i børnenes spor:

Barndom, institutioner og pædagogik

1. Barndommens børn

Børnesyn og perspektiver

Børns udvikling og læring

Børns forskelligheder

Børns udtryksformer

Børns leg

”Leg og læring”

2. Pædagogiske institutioner for børn

Rum for udvikling, læring og dannelse

Institutionelle forandringer

3. Pædagogik i barneperspektiv

Børns spor og betydninger

Frihed og struktur

Pædagogisk forbindelsesstruktur

Legende pædagogik

 fra BUPL’s hjemmeside

Antologien BARNDOMSPÆDAGOGIK i dagtilbud er udgivet på Akademisk Forlag med illustrationer af kunstfotografen Simon Cecchin Birk

Daniela Cecchin, januar 2015

Barndomspædagogik i dagtilbud

Barndomspædagogik i dagtilbud er en fagbog målrettet undervisningen på pædagoguddannelsens nye specialisering: dagtilbudspædagogik.

Bogen har bidrag fra Ulla Asmark, Nanett Borre, Daniela Cecchin, Anette Boye Koch, Grethe Kragh-Müller, Inge Schoug Larsen, Klaus Majgaard, Hans Månsson, Anne Kjær Olsen, Charlotte Ringsmose, Ivy Schousboe, Vicky Sieling, Dion Sommer, Merete Sørensen, Mogens Sørensen, Klaus Thestrup, Pia Thomsen og Üzeyir Tireli.

Du kan læse forordet som bladrebog og pressebrevet fra Akademisk Forlag her.

Antologien er illustreret med billeder af Simon Cecchin Birk Photography 

Leg, læring, kreativitet og fremtidens barndomspædagogik

I Hjørring Kommunen har pædagoger fået en ny Strategi for pædagogisk praksis hvor leg, kreativitet og innovation er centrale dimensioner. Strategien sætter fokus på det væsentlige i den pædagogiske kerneopgave i relation til at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse i sociale fællesskaber. Det var en fornøjelse at holde foredrag på Pædagogisk dag og bidrage med et bud på fremtidens barndomspædagogik.

Leg og skabende pædagogik

Alle ved umiddelbart, hvad legen er, og ordet bruges ganske uproblematisk i hverdagen. I faglige sammenhænge er det derimod vanskeligere at forstå børns leg i relation til pædagogik og didaktik. Forskellige legeopfattelser har direkte implikationer for, hvordan vi planlægger og organiserer den pæ- dagogiske praksis omkring legen. Det gælder generelt i arbejdet med læreplanstemaerne og specifikt i relation til særlige børnegrupper og behov. Legens væsentligste pædagogiske implikation ligger i dens skabende værdi og livspotentiale. Det er noget, som vi pædagogisk skal værne om for legens skyld, og som vi bør lade os inspirere af, for børns udvikling, læring og kreativitets skyld.

Læs hele artikel Leg og skabende pædagogik
Daniela Cecchin, oktober 2013